Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
HARALD GRAAFELD
Raad og ikke var dybttænkende. Det var saavel hans, som hans Brødres største
Skade, at de vare opdragne udenfor Fædrelandet, thi derved bleve de fremmede
for Folket og Nationalcharakteren, hvilken det er aabenbart at de aldrig ret lærte
at opfatte og føje sig efter. Naar man læser om de senere Begivenheder paa Orknø,
hvor man øjensynlig finder saa tydelige Spor af den keltiske Vildheds og
Grusomheds Indflydelse paa de norske Nybyggeres Charakteer, skulde man tro at de
Indtryk, Harald fik her under sine første Barndomsaar, havde i Forbindelse med
den moderlige Paavirkning været tilstrækkelige til at bestemme hans hele følgende
Charakteer-Udvikling, hvilken Opholdet i Danmark hos den neppe synderligt
ædelttænkende Harald Gormssøn heller ikke var skikket til at forbedre. Om Haralds
naturlige Godmodighed vidner allerede den Beredvillighed, hvormed han søgte at
skaffe hiin Pelsverkshandler Kunder, ligesom den Maade, hvorpaa det skede, røber
en vis Grad af Lune og Menneskekundskab. Disse Egenskaber ere allerede
tilstrækkelige til at forklare, hvorfor hans nærmeste Omgivelser, ja endog en Mand
med Arinbjørns ædle Sindelag, hang saa trofast ved ham, uden at man just hos
dem alle behøver at tænke sig Kongens Gavmildhed som det Baand, der knyttede
dem til ham.
Dronning Gunnhild maa derimod i Ordets egentligste Forstand have været
ondskabsfuld, thi Dommene om hende i alle de Beretninger, hvori hun forekommer,
ere altfor eenstemmige til at de ej skulde udtale Sandhedens Stemme, ligesom
de ogsaa umiskj endelig udtrykke Samtidens Mening. Beviser paa hendes
Ondskab og Rænkefuldhed have vi allerede i det foregaaende seet. Men foruden disse
Fejl havde hun endog i sin modnere Alder et stort Hang til Vellyst og Usædelighed.
Herom vidner især den Fortælling, som endnu er os levnet om den smukke Rut
Herjulfssøns Ophold hos hende. Vi have ovenfor1 berettet, hvorledes den mægtige
islandske Høvding Høskuld Dalakollssøns Moder Thorgerd, Thorstein rødes Datter,
efter sin Mands Død drog til Norge og der egtede Lendermanden Herjulf, med
hvem hun havde Sønnen Rut, der tidligt slægtede sin Morfader paa i Skjønhed
og Styrke; hvorledes hun efter Herjulf s Død vendte tilbage til Island og døde
hos Høskuld, og hvorledes denne tog hendes Efterladenskab, saavel hvad der
tilkom ham selv, som den i Norge tilbageblevne Ruts Deel, under sin Forvaltning.
Efter een Beretning2 skal nu Rut være forbleven i Norge indtil sine modnere Aar,
og have været optagen i Haralds Hird endnu førend han drog ud til Island for at
kræve sin Arv, som han tilsidst fik efter nogen Uenighed med Høskuld. Men efter
en anden Beretning, var Rut kommen til Island og allerede bosat paa sin Gaard
Rutstad i Laxaadalen længe førend han blev Haralds Hirdmand efter at have
1 Se B. II. S. 403. 2 Nemlig Laxdølasaga Cap. 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
