Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØERNE NORSKT SKATLAND 31
denne overdrog den anden Halvdeel til sine Hirdmænd Breste og Beine, hvis
Fader Sigmund maaskee havde besiddet den anden Halvdeel paa Haralds Tid1.
Denne Sigmund hørte til den fornemste Æt paa Færøerne, de saakaldte
Gøte-skeggers, der nedstammede fra Thorstein rødes Datter Aaluf, og havde deres
Navn af Gaarden Gøte paa Østerø2. Denne Gaard var gaaen i Arv til Sigmunds
Broder Thorbjørn, som derfor kaldtes Gøteskegg, og som havde efterladt to Sønner,
af hvilke den yngste, Thrond, ved Lodkastning med Broderen havde faaet Gaarden,
og som snart ved sin Trædskhed ej alene erhvervede sig en stor Formue, men og
en Indflydelse, der næsten overgik Lensherrernes. Den største Deel af sin Formue
skal han have erhvervet paa Markedet ved Haløre i Danmark, idet han, da Kong
Harald Gormssøn havde lagt Forbud paa ethvert Skibs Afrejse indtil et nys
begaaet stort Penge-Tyveri var blevet opdaget, foreslog at de forsamlede Kjøbmænd
heller skulde skillinge sammen for at erstatte de Bestjaalne deres Skade, og overlade
Kongen Overskuddet. Dette Forslag, som ogsaa blev udført, behagede Kongen
saa meget, at han belønnede Thrond med Fjerdedelen af Overskuddet, hvilken
skal have været en for de Tider uhyre Sum. Med denne vendte han tilbage til
sin Fædrenegaard, hvor han nu kunde leve paa en stor Fod3.
Harald selv synes med al sin Heftighed og Voldsomhed af Naturen at have
været en godmodig Mand og af en temmelig svag Charakteer, der let lod sig lede,
og følgelig maatte blive et blindt Redskab for en saa overlegen Aand, som hans
Moders. Der siges ogsaa udtrykkeligt om Harald, at han gjerne lyttede til Andres
1 Fejlagtig Tidsregning har vel ogsaa været med i Spillet. Brestes Søn Sigmunds Hændelser ere satte
i den nøjeste Forbindelse med den i Kongesagaerne sædvanligt antagne Tidsregning, ifølge hvilken Harald
Graafeld falder 975 og Jomsvikingeslaget finder Sted 994. Brestes og Beines Drab i Sigmunds 9de Aar
henføres til Samme Aar, Harald Graafeld døde, nemlig 975. Men denne Kombination skyldes naturligviis
ikke Sagaen i dens oprindelige Form, men kun senere Chronologer. Brestes og Beines Død kunde derfor
nok have fundet Sted i 975, om end Harald Graafeld allerede var død 965. Det er endog i sig selv rimeligere,
at Brestes og Beines Forlening med de halve Øer maa have fundet Sted efter Haralds Død, da Haakon
Jarl var bleven den herskende i Norge, end under Haralds Levetid, da Haakon sværmede om paa Søen.
2 Se ovenfor B. II. S. 161. Det nævnes ikke, med hvem hiin Aaluf Thorsteinsdatter blev gift,
men det maa naturligviis have været med Ejeren af Gaarden Gøte. Man maa formode, at Sigmund og hans
Broder Thorbjørn vare Sønnesønner af Aaluf, hvis Giftermaal indtraf omtrent ved 890. De nedstammede
saaledes i 5te Led fra Kong Olaf hvite i Dublin og Aude, Ketil Flatnefs Datter.
3 Færeyingasaga, Cap. 1—3. Haløre Marked var, som ovenfor (B. II. S. 129) nævnt, ved eller paa
det nærværende Helsingør. Foruden de Penge, Kongen skjenkede Thrond som Belønning for hans
Klogskab, havde han ogsaa selv forud betinget sig en Godtgjørelse af alle de tilstedeværende Nordmænd.
Nordmændene, heder det, holdt Stevne sig imellem for at raadslaa om, hvad de skulde gjøre i Anledning af
Forbudet. Thrond — han regnedes naturligviis blandt Nordmændenes Tal — var ogsaa tilstede, og
tilbød sig i deres Raadvildhed at finde paa en Udvej, hvis enhver av dem vilde betale ham en Øre Sølv. De
fandt dette noget stivt, men deres Forlegenhed var saa stor, at de tilsidst gik ind derpaa. De gave ham
først hver en halv Øre paa Haanden, og forbandt sig til at udbetale ham den øvrige Halvdeel, hvis hans
Raad viste sig at være heldigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
