Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
HARALD GRAAFELD
gav ham tillige det Raad, at tale djervt til ham og strax bede om Plads i Hirden.
Dagen efter gik Rut og Assur, ledsagede af ti Mænd, ind i Hallen, hvor Kongen
sad ved Drikkebordet, hilsede paa ham, og nævnte sit Navn og den egentlige
Hensigt, hvorfor han var kommen til Norge, nemlig for at kræve sin Arv. «Jeg
har», sagde Kongen, «lovet enhver Mand her i Landet at han skal nyde Lov og
Ret» (et Løfte, han forresten temmelig slet overholdt); «vil du ellers noget andet?»
Rut fremsatte sit Ønske om at blive optagen i Hirden. Kongen taug dertil, men
Gunnhild lagde nu sit Ord ind med, roste Ruts Dygtighed og Forstand, og
bevægede Kongen til at love, at gjøre ham til Hirdmand efter en halv Maaneds
Forløb: denne Ventetid fordrede den kongelige Ære og Landets Skik; imidlertid
skulde Gunnhild bekoste hans Ophold i Byen. Paa Gunnhilds Befaling førte nu
Agmund Rut og Assur med deres Mænd i Gunnhilds Hall, en Steenhall, prægtigt
tjeldet med Tapeter, hvor Gunnhilds Højsæde stod. Agmund bød Rut at sætte
sig i Højsædet, og blive siddende om endog Gunnhild selv kom. En kort Stund
efter kom hun ind. Rut vilde staa op og hilse paa hende, men hun bød ham
fremdeles at sidde der, og sagde at dette skulde nu være hans Plads saa længe han var
hendes Gjest. Da Kvelden kom, sagde hun at han skulde hvile ved hendes Side
i det Loft eller Kammer, hvor hun plejede at sove. Han vægrede sig ej derved,
og saaledes gik det nu i hele den Tid, han skulde være hendes Gjest, idet hun
paa det strengeste forbød Nogen at tale derom. Da den halve Maaned var forbi,
forærede han hende et Hundred Alen Vadmel og tolv Pelsverkskapper — en paa
den Tid betydelig Gave —, takkede hende for det behagelige Ophold i hendes
Huus, og kyssede hende. Derpaa gik han til Kongen, blev hans Hirdmand, fik
efter Gunnhilds Anviisning en Hædersplads i Hirden og opholdt sig hele Vinteren
hos Kongen. Den følgende Vaar fik han høre at Sote var dragen til Danmark
med Arvegodset. Han klagede herover til Gunnhild, der strax lovede ham to
fuldt udrustede Langskibe under Anførsel af den tapre Gjestehøvding1 Ulf
Uth vegen, for at sætte efter Sote og fratage ham Godset. Da Kongen hørte dette,
lovede han ham ligeledes to Langskibe, da en Styrke af fire Skibe nok kunde
behøves. Med denne lille Flaade sejlede Rut afsted til Danmark. Her havde de
en haard Kamp at bestaa i Øresund med Atle, en Søn af hiin Arnvid Jarl i
Vermeland, som Egil Skallagrimssøn havde ydmyget2. Arnvid og Atle havde siden
maattet flygte til Østergautland, og derfra havde Atle begivet sig paa Sørøvertog,
1 Om Gjesterne og deres særegne Forretninger i Kongens Hird, vil der nedenfor blive talt.
a Se ovenfor, B. II. S. 377, Note 1. At Arnvid, Atles Fader, var den samme som den, der omtales
i Egils Saga, er umiskjendeligt; kun er det klart, at hvor Njålssaga lader Arnvid flygte fra Jemteland, maa
«Jemteland», som paa hiint Sted anmerket, være en Skriv- eller Hukommelsesfejl for «Vermeland».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
