Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUNNHILD KONGEMODER OG OLAF PAA 35
saa at han nu var erklæret utlæg baade af Sviakongen og af Danekongen. Han
laa med mange Skibe i Øresund, men Rut vilde ikke derved lade sig hindre fra
at fortsætte sin Fart, og derfor begyndte Kampen, i hvilken Rut lagde de største
Tapperhedsprøver for Dagen. Ved Synet heraf, heder det, kunde Ulf ikke bare
sig for at hentyde til det Forhold, som havde fundet Sted mellem Gunnhild og
Rut. «Du hugger godt», sagde han, «men du har ogsaa meget at lønne Gunnhild».
Ærgerlig svarede Rut: «jeg er bange for at du siger dette med en fej g Mund»1. I
det samme kastede Atle et Spyd, som gjennemborede Ulf. Omsider lykkedes det
Rut med egen Haand at fælde Atle. Han vandt et rigt Bytte, og tog de to bedste
af hans Skibe i Besiddelse. Men medens han udhvilede sig en kort Tid efter Kampen,
sneg Sote sig ubemerket forbi og drog tilbage til Norge, hvor han landede ved
Limgardssiden2, for efter tre Dages Forløb at drage til England. Uheldigviis for
ham opholdt just Gunnhild og hendes Søn Gudrød sig i Nærheden. Da Agmund,
som havde mødt Sote, underrettede hende om hans Ankomst, sendte hun sin
Søn Gudrød hen for at dræbe ham. Gudrød kom uforvarende over Sote, tog ham
til Fange og lod ham hænge, men bragte sin Moder alt hans Gods, hvilket hun
lod føre til Kongehelle, hvorhen hun ogsaa selv atter begav sig. Om Høsten kom
Rut tilbage med store Rigdomme og blev venligt modtagen af Kongen, hvilken
han — vistnok ifølge Hirdmændenes Pligt — tilbød saa meget af Byttet, han
ønskede. Kongen tog Trediedelen. Siden underrettede Gunnhild Rut om Sotes
Aflivelse, og gav ham Arvegodset, hvoraf han igjen overlod hende Halvdelen.
Han tilbragte ogsaa den følgende Vinter hos Kongen, men begyndte om Vaaren
at blive noget taus og sturen, fordi han længedes hjem. Gunnhild, som merkede
det, spurgte om der var nogen Kvinde, som han længedes efter. Han benegtede
det, men hun sagde at hun havde hørt det for vist. Da han siden bad Kongen om
Tilladelse til at rejse, og denne nødig vilde give Slip paa ham, bad Gunnhild sin
Søn om ikke at modsætte sig hans Afrejse, og medgav ham, trods Dyrtiden i
Landet, saa meget Meel som han ønskede3. Men ved Afrejsen tog hun ham til
Side, satte en Guldring paa hans Arm, omfavnede ham og kyssede ham, idet hun
tilføjede: «hvis jeg har saa megen Magt over dig, som jeg tror, da skal du ingen
Lykke have af dit Egteskab med den Kvinde paa Island, som din Hu nu staar
til». Rut lo, gik hen til Kongen og tog Afsked med ham. Efter Hjemkomsten
til Island egtede han ogsaa Unn. Men det gik, som Gunnhild spaaede, at
Egte-skabet blev ulykkeligt, saa at det inden kort Tid maatte opløses. Naturligviis
1 Nemlig som en til Døden bestemt Mand.
2 D. e. Kysten af Øster-Agder.
3 Her er ogsaa en Bestyrkelse paa, at der virkelig i denne Tid herskede Mangel og Misvæxt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
