Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 HARALD GRAAFELD
hørte Udlændinger, erklærede at tilhøre Kongen. Thord, som imidlertid havde
hevnet sin Faders Død og vundet stor Anseelse, besluttede at drage over til Sogn
for at vinde Arven tilbage, og kjøbte sig derfor en Knarr, thi det var hans Hensigt
ogsaa at tage sin Hustru Thorunn med; da hun vægrede sig ved at følge ham,
blev han ærgerlig og nedgrov meget af sit Gods i Jorden. Hun spaaede at han
vilde have liden Nytte saavel deraf, som af hvad han ventede at faa i Norge, og
det viste sig at hun spaaede Ret, thi Skibet blev borte og man hørte intet til det
siden. Hans og Thorunns eneste Søn Thorgils var da kun to Aar gammel. Nogle
Aar efter egtede Thorunn den tapre og haardføre Thorgrim Thormodssøn, der
efter de talrige Ar og Skrammer, han havde faaet paa sine mange Vikingetog,
fik Tilnavnet «Arrebein». Thorgils blev derfor ogsaa sædvanligviis kaldet
Arre-beinsstjup (o: Arrebeins Stifsøn). Thorgils udviklede allerede fra Barnsbeen af
en saadan Stridbarhed og Storsindethed, at det ej varede længe, førend han og
Stiffaderen ej kunde komme ud af det med hinanden. Kun fem Aar gammel
dræbte han en af Hestene paa Gaarden, fordi nogle andre Drenge havde udelukket
ham fra en Leg, under Paaskud, af at ingen fik Lov til at deeltage, uden han
havde skilt et eller andet levende Dyr ved Livet. Thorgils maatte nu flytte til
Loft paa Gaulverjabø, der altid havde gjort meget af ham, og voxede her op til
en smuk, sterk, forstandig og i al Slags Vaabenfærd vel forfaren, men tillige
overmodig og heftig Yngling. Da han var 16 Aar, rejste han med Lofts Samtykke
og Understøttelse over til Norge, hvor han tilbragte den næste Vinter hos en
an-seet Mand paa Hørdeland. Hid kom ogsaa Kong Harald Graafeld med sin Moder
og sine Brødre, da de rejste omkring paa Veitsler, og Thorgils tildrog sig snart
Kongernes Opmerksomhed ved sin Skjønhed og sit fornemme Væsen. Da han
nu ogsaa deeltog i Lege, som anstilledes, og altid sejrede, blev Harald saa glad
i ham at han kaldte ham sin egen Kæmpe. Thorgils underrettede nu Kongen
om sit egentlige Ærende, nemlig at indtale de Ejendomme, som hans gjæve Frænder
i Sogn havde besiddet. Kongen svarede, at hans Moder nu havde Raadighed over
disse Ejendomme, og at han derfor maatte se til at vinde hendes Yndest. Thorgils
henvendte sig derfor til Gunnhild, der svarede ham vel, og tilbød ham en Plads
i Kongens Hird. Men da Thorgils undskyldte sig formedelst Mangel paa de dertil
nødvendige Penge, blev hun saa vred, at hun spendte til ham med Foden, jog
ham bort fra Højsædet, og afslog ham aldeles de forlangte Ejendomme, da han,
som hun sagde, ikke skjønnede sin egen Hæder. Dronningens Unaade gjorde
dog intet Skaar i hans Yndest hos Kongen, der ofte i al Hemmelighed ståk Sølv
havde ejet i Sogn. Ligeledes siger Thorgils i Cap. 12, at han havde store Arvedele efter gjæve Frænder
at indkræve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
