Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORGILS ARREBEINSST JUP. HØRD GRIMKELLSSØN
39
til ham, for at han kunde begynde Handel dermed; han bad ham ogsaa for
Eftertiden besøge ham som en Bekjendt, dog helst, naar hans Moder ej var tilstede.
Saa tydeligt vedkjendte han sig sin Uselvstændighed. Heller ikke ansaa Thorgils
Kongens Yndest for tilstrækkeligt Værn mod Gunnhilds Efterstræbelser, men
forlod næste Vaar Landet for at drage paa Handelsrejser1.
Hvis man kan fæste Lid til, hvad den vistnok i sine Hovedbegivenheder sande,
men i Enkelthederne meget udsmykkede og upaalidelige Hørds Saga fortæller
om Islændingen Hørd Grimkellssøns og hans Fostbroder Geirs Ophold i Norge,
viste Harald sig ogsaa her ved en Lejlighed meget retfærdig og ædelmodig, medens
man af den Adfærd, hans Moders Tjenere tillode sig, tydeligt kan se, hvorledes
hun tillod og begunstigede al Slags Vold og Undertrykkelse. Hørd, Søn af den
anseede Gode Grimkell Bjørnssøn2 ved Ølvusvand ikke langt fra Skaalholt, foretog
tilligemed sin Fostbroder Geir en Udenlandsrejse i sit 16de Aar paa et Skib, der
tilhørte Vikværingen Brynjulf Thor bjørnssøn, som havde indbudt dem til at gjøre
ham Følge. De kom, fortælles der, til Bergen i Norge, hvor de ved Brynjulf s Hjelp
strax fik Herberge. Man skulde næsten formode, at Saganedskriveren har
for-vexlet en af Norges to ældste Byer, Tunsberg eller Kongehelle, og snarest den
første, med det først senere opkomne og paa hans Tid blomstrende Bergen;
imidlertid kan det vel ogsaa være muligt, at der allerede i det 10de Aarhundrede var
en besøgt Havn og en saadan Samling af Huse, som derved plejer at opstaa, i
Nærheden af Kongsgaarden Aalreksstad3. Engang, da Brynjulf var rejst ud paa
Landet, og Geir gik alene ude med en Kappe over sig, mødte han en Skare Mænd,
af hvilke den, der gik forrest, spurgte ham om hans Navn, og da han havde faaet
dette at vide, navngav sig selv som Arnthor, Dronning Gunnhilds Skatmester.
De vilde kjøbe Kappen af Geir, men han vilde ikke sælge den. Da rev en den af
ham. Geir holdt igjen og tog til Sverdet, de andre lo og spottede over at han ikke
bedre havde holdt paa sin Kappe. Da blev Geir ærgerlig, og rykkede haardt i
Kappen, Arnthor greb ligeledes fat i den og vilde rykke den fra ham, da Geir i
1 Floamannasaga, Cap. 4—13.
2 Grimkell var en Søn af Landnamsmanden Bjørn Gullbere fra Orkedalen, omtalt ovenfor i B. II.
S. 180. Hans Moder Ljotunn var en Syster af Landnamsmanden Kolgrim den gamle, omtalt sammesteds.
8 Om Høskuld Dalakollssøn heder det (se ovf. B. II. S. 404), at han landede og satte sit Skib op der,
hvor Bergen siden blev anlagt. Dette antyder vistnok paa den ene Side, at der da ej var nogen egentlig
By paa Stedet, men ogsaa paa den anden, at der var en Havn, hvor Skibe opsattes, hvor der altsaa fandtes
flere Naust, og hvor der vist ogsaa var flere Bygninger, tilhørende Folk, der søgte sit Udkomme ved Handel
og ved at herbergere Fremmede, især naar Kongen opholdt sig paa Aalreksstad. Forresten er det, som
bemerket, meget sandsynligt, at Fortællingen oprindelig har nævnt Tunsberg; vi foretrække dette her for
Kongehelle, deels fordi det siden heder at Hørd drog «øster til Viken», deels fordi Endelsen «Berg» i
Tunsberg snarere kunde give Anledning til en Forvexling med Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
