Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
HARALD GRAAFELD
det samme drog Sverdet og hug Armen af Arnthor strax ovenfor Albuen. Saaledes
fik han da beholde Kappen og gik hjem, men Arnthor døde kort derefter af
Blodtabet. Da Hørd fik se, at der var Blod paa Geirs Sverd, spurgte han ham om
Aarsagen. Geir fortalte hvad der var skeet, og Hørd fandt at han ej havde handlet
anderledes end som han var nødt til; dog skjønnede han strax, at her maatte
foretages noget for deres Sikkerheds Skyld, og derfor sendte han Bud efter alle de
Islændinger, som vare i Byen. De indfandt sig øjeblikkeligt, 24 i Tallet. Der
blæstes nu til Møde i Byen, og der sendtes Bud efter Kongen, med den Melding,
at en af hans Mænd var dræbt. Kongen begav sig strax til Mødet, og fordrede
at Islændingerne skulde udlevere Geir, der havde dræbt hans Ven og hans Moders
Skatmester. Hørd vægrede sig ved at udlevere ham, og tilbød Kongen Selvdom,
for at Geir kunde beholde Liv og Lemmer. Brynjulf kom ogsaa til, og bad Kongen
for sin egen Æres Skyld og formedelst sit Venskab for ham at give efter, thi ellers
vilde mangen Mand miste Livet, førend Geir blev dræbt. Kongen svarede da,
at han for Brynjulf s Skyld vilde forlige sig med Geir og tage imod Bøder, dog
kun for sit eget, ej for sin Moders Vedkommende. Brynjulf takkede Kongen,
betalte alle Bøderne for Geir og gav Kongen gode Gaver, da han var en rig og
velvillig Mand. Imidlertid vovede han for Gunnhilds Skyld ikke længer at
beholde Hørd og Geir hos sig, men sendte dem øster til Viken til sin Fader Thorbjørn.
Hos denne forbleve de til den følgende Vaar; da torde heller ikke han lade dem
blive længer hos sig, men sendte dem med gode Anbefalinger til Jarlen Harald
i Gautland, hvor de forbleve i lang Tid og nøde stor Anseelse1.
1 Hørds og Holmverjernes Saga, Cap. 12, 13. Tidsregningen i denne er, som sædvanligt i de islandske
Sagaer, noget forvirret. Det heder nemlig i Cap. 10 og 11, at Lovsigemanden Thorkell Maane forligede
Grimkell og hans Svoger Torve Valbrandssøn med hinanden, at der siden hengik 2 Aar, at Grimkell derpaa
giftede sig igjen og levede vel sammen med sin Kone, at derefter hans Datter af første Egteskab blev gift,
og at Hørd da var 12 Aar gammel. Der maa altsaa da være forløbet mindst to, men snarere tre Aar efter
Forliget. Da det siden heder at Hørd ved sin Udenlandsrejse var 15 Aar, falder denne følgelig mindst fem,
snarere sex Aar efter Forliget. Nu veed man af Islendingabok, at Thorkell Maane, Ingulfs Sønnesøn, blev
Lovsigemand i Aaret 970; om man nu end sætter Forliget til hans første Aar, falder dog Hørds
Udenlandsrejse derved for sildigt til at han skulde kunne have stødt sammen med Harald Graafeld, selv om man
følger den Tidsregning, der henfører Haralds Død til 975, end sige naar denne Begivenhed, efter hvad vi
anse rettest, henføres til 965, fem Aar før Thorkells Embeds-Tiltrædelse. Man maa derfor antage, at han
endnu ikke har været Lovsigemand, da han meglede Forliget, men at Sagaskriveren har tilføjet den
Embeds-titel, som han senere fik. Dette er saa meget rimeligere, som denne Forligsmegling ej var nogen egentlig
Embedshandling af ham, men kun et Hverv, der overdroges ham paa Grund af hans anerkjendte Retsind.
Han maa desuden, som Sønnesøn af den allerede i 875 til Manddomsalderen komne Ingulf, have været en
aldrende Mand længe før 970. Forliget henføres derfor rettere til omkring 956, og Hørds Udenlandsrejse
til 962. Dette bestyrkes ogsaa derved, at den mægtige Tunge-Odd, med hvis Syster Torve Valbrandssøn
var gift, ifølge Annalerne skal være død 965.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
