Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
HARALD GRAAFELD
Parter hans Raad. Guldharald, der synes at have været en raa, ligefrem, men
eenfoldig Kriger, klagede først sin Nød for ham, og spurgte ham, om han ej fandt
det utilbørligt, at han, selv Kongesøn og ikke mindre berettiget til Riget end
Harald Gormssøn, dog skulde være udelukket fra nogen Deel deri. Haakon gav
ham Ret, og sagde, at Danerne, hvis Sagen bragtes for dem, vistnok helst vilde
have Knuts Søn til Konge, da denne, hvis han ikke saa tidligt var bleven
bortrykket, uden al Tvivl vilde have efterfulgt sin Fader. Ved disse Ord fik
Guld-harald Mod til at bringe Sagen paa Bane hos sin Farbroder. Men denne vilde
nødigt indlade sig paa at afgive Riget eller nogen Deel deraf; han sagde, at slig
Fordring havde ingen vovet at komme med til Gorm den gamle, eller Hardeknut,
eller Sigurd Orm i Øje, eller Ragnar Lodbrok, at de skulde finde sig i at blive
Halvkonger over Danmark. Han blev saa vred, at det ej nyttede at tale til ham,
og Guldharald maatte gaa bort uden at faa noget bestemt Svar. Men Kongen
begav sig strax til Haakon Jarl, for nu ogsaa paa sin Side at æske Raad hos ham.
Han sagde Jarlen, hvilken Fordring Guldharald havde gjort, og spurgte, hvad
han skulde svare. Heller end at dele sit Rige, sagde han, vilde han lade
Guldharald dræbe. Haakon sagde, at dette maatte han aldeles ikke tænke paa, da
alle vilde anse det for den største Skjændselsdaad, og Guldharald desuden
formedelst sin Faders Vennesælheds Skyld havde et stort Parti blandt Danerne.
Han indrømmede, at det var stor Skade om han skulde blive nødt til at dele Riget,
men at det dog ej kunde negtes at Guldharalds Fordring var retmæssig. Han
udbad sig imidlertid Betænkningstid, inden han gav noget Svar i denne vanskelige
Sag. Kort efter kom Guldharald og klagede paany sin Vaande, der nu var saa
meget større, som hans Farbroder var vred. Haakon bad ham kun være ved godt
Mod og haardnakket staa paa sine Fordringer. Den herved ængstede Danekonge
kom en Stund derefter paany til Haakon, for at høre hans Mening. Haakon
forsikrede at han havde tænkt Dag og Nat over Sagen, og tillige raadslaaet om den
med andre forstandige Folk, men at han endnu ikke kunde indse rettere, end at
Guldharalds Fordring ej vel kunde afslaaes, skjønt det paa den anden Side var
yderst skadeligt at dele det nys med saa megen Anstrengelse samlede Rige. «Men»,
sagde Haakon, da Haralds Ængstelse var stegen til det yderste, «skulde det ikke
kunne lade sig gjøre, at I selv beholdt Danevældet, men skaffede Eders Frænde
et lige saa stort Rige? Saaledes vilde Eders Fader Gorm have baaret sig ad, nemlig
ej at lade sine Frænder betage sig noget af hans egen Magt, men heller skaffe dem
Vælde ved at tage fra Andre». «Det kan være sandt nok», sagde Harald, «men
er der da nu noget andet Rige at faa?» «Ja» svarede Haakon, «Norges Rige kan
nu erhverves, thi Kongerne ere forhadte over hele Landet, og fortjene desuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
