Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAAKON JARLS FORLIG MED DANEKONGEN
47
gaaende Guldharalds Drab, og som alene kan have drejet sig om en Pengebod,
hvis man skal tage Hensyn til hvad der ellers ved saadanne Lejligheder var Skik
og Brug. Heller ikke udhæver den tilstrækkeligt det Lensforhold, hvori Haakon
nu kom til at staa, ligesom den heller ikke fra det Len, der blev Haakon til Deel,
undtager Viken, hvilken Harald dog, som det nedenfor vil sees, og som det
allerede paa Grund af Forholdene var at vente, forbeholdt sig selv eller sin egen
nærmere Forføjning. Der ligger ogsaa en Selvmodsigelse i at den Deel af Skatten,
der skulde bestaa i Høge, først angives til sexti, hvorved man, siden der ej tales
om nogen Betaling eengang for alle eller for flere Aar, maa tænke sig det aarlige
Antal, medens det sidenefter heder at Haakon paa eet Aar tilvejebragte 60 for
flere, efter Sammenhængen at slutte, trende Aar tilsammen, ligesom at han og
skal have betalt Penge-Skatten for tre Aar. Men forsaavidt Haakon virkelig før
Hjemrejsen til Norge har udbetalt Harald nogen Pengesum, da er det dog rimeligst,
at denne netop var den Bod, Harald for sin egen Æres Skyld havde paalagt ham
at udrede, og som heller ikke kunde sættes for lavt, uden at Sagens rette
Sammenhæng altfor tydeligt vilde træde frem. Thi af de paalideligere Beretninger, som
nedenfor skulle meddeles, vil det sees, at Haakon fritoges fra at betale nogen
Skat i Penge, saa længe han maatte forsvare Landet mod fremmede Hære, og
at han virkelig af Gunnhilds Sønners gjentagne Angreb tog Anledning til ingen
Skat at udrede. Hvad derimod Bestemmelsen om Høgene angaar, da har det
vistnok sin Rigtighed med den, kun saaledes, at det aarlige Antal ej var 60, men, som det
ogsaa etsteds udtrykkeligt siges, 201, eller, hvad der tildeels ligger i Jomsvikingasagas
egne Ord, 60 hvert tredie Aar. En saadan Maade at tilkjendegive Lensafhængigheden
paa var ikke usædvanlig i Middelalderen2, især naar der ellers intet var i Vasallens
ydre Stilling, som kunde minde derom. Der er ogsaa et Sagn om, at Harald
Gormssøn skal have kaldt Norge sin Høge-Ø (Haukey), fordi han derfra fik sine Høge3.
Efter de troværdigste Beretninger4 udbød Kong Harald strax efter Guldharalds
Drab en Hær over hele sit Rige, for ufortøvet at sætte sig i Besiddelse af Norge,
og sejlede derpaa af sted med en Flaade af ikke færre end sex eller syv hundrede
Skibe5. Haakon Jarl var i Følge med ham tilligemed mange andre anseede Nord-
1 I Thjodrek Munks norske Historie staar der ligefrem (Cap. 5) at Forliget mellem Harald og Haakon
lød paa, at denne skulde aarlig skaffe 20 Høge, og forresten være pligtig til at indfinde sig med en Hær
for at understøtte Harald, hvis der var Krig i Danmark.
2 Paa lignende Maade maatte blandt andet Kong Karl af Neapel, da han forlenedes med dette
Kongerige af Pave Klemens den 4de, love, foruden Lensafgiften, hvert tredie Aar at sende Paven en hvid Hest.
3 Odd Munks Bearbejdelse af Olaf Tryggv. Saga, Cap. 61. Her staar det udtrykkeligt, at Harald
Gormssøn kaldte Norge sin Høgeø; der anføres endog et Par Verslinjer af Sigvalde Jarl derom.
4 Nemi. hos Snorre, Olaf Tryggv. Saga, Cap. 54, Olaf den helliges Saga, Cap. 12.
6 Læsemaaden er forskjellig; i en Kodex af Snorre staar 600 Skibe, forresten er 700 det sædvanlige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
