Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
HARALD GRAAFELD
være nogen Tvivl om, at den i Hovedsagen har fundet Sted paa den her fortalte
Maade. Thi samtidige Vidnesbyrd bekræfte Beretningens Sandhed. Den forhen
omtalte islandske Skald Glum Geirssøn, Harald Graafelds Hirdskald, nævner
udtrykkeligt i sin «Graafeldsdraape», hvorledes Harald opmuntrede sine Mænd til
Striden, hvorledes han selv kæmpede tappert, og lod sit Liv paa Limfjordens
sandige Strandbred (hvorved det altsaa bekræftes, at Slaget holdtes til Lands),
og endelig at det var den listige Jarl, som var Aarsag i hans Død1. Af Egil
Skalla-grimssøn have vi ogsaa endnu et Vers, som han digtede, da han erfor sin Ven
Arinbjørns Død; det indeholder vel intet om Begivenheden selv, men staar dog
i saa nøje Forbindelse dermed, at det middelbart tjener til at bekræfte den2.
10. Gunnhild og hendes Sønner fordrives. Haakon Jarl faar Magten i Norge
under Harald Gormssøns Overherredømme.
Efter Guldharalds Fald vendte Haakon Jarl tilbage til Danekongen og
forligtes, som det heder, letteligt med ham for Brodersønnens Drab. Dette saakaldte
Forlig krævede Anstændigheden, for at det ej skulde være altfor tydeligt for
Enhver, at Drabet var skeet med Haralds Samtykke. De paalideligere Oldskrifter
sige ikke, hvori Forliget bestod; den lidet troværdige Jomsvikingasaga fortæller
derimod udførligt, at Haakon overlod Harald selv at bestemme hvordan og hvor
stor Bod der skulde gives for Drabet, og at Danekongen bestemte, at Haakon
skulde være forpligtet til, een eneste Gang, naar Harald ansaa det nødvendigt,
at drage til Danmark med Leding fra hele Norge for at komme ham til Hjelp,
men forresten indfinde sig alene, naarsomhelst Kongen behøvede hans Raad, og
derhos betale ham Skat, bestaaende i 100 Mark Guld og 60 Jagthøge. Det
tilføjes og, at Haakon af det efter Guldharald tagne Guld betalte Kong Harald
Skatten (her menes tydeligt den Deel af Skatten, der bestod i Penge) paa een Gang
for tre Aar, og at han siden, efter at være kommen til Norge, sendte Kong Harald
60 Høge, under Fore vending af at det faldt ham belejligere at skaffe saa meget
paa een Gang, end at tilvejebringe noget hvert Aar3. Denne Fortælling, hvorved
det ogsaa forudsættes at Haakon fik hele Norge at bestyre, er i det Hele taget
lidet sandsynlig. Thi den forvexler Aftalen mellem Harald og Haakon om
For-leningen og Lensafgiften med det Forlig, der for et Syns Skyld fandt Sted an-
om at Fagrskinnas Nedskriver har fundet den usandsynlig. Ogsaa Odd Munks Olaf Tr. Saga nævner lidt
om Guldharalds Guld, men den er endnu mindre paalidelig end Jomsvikingasaga.
1 Versene findes anførte paa de ovennævnte Steder i Snorres Olaf Tr. Saga, i Fagrskinna, og i Olaf
Tr. Saga i Fornm. S. 1 B. S. 88, 89.
2 Verset findes paa det ovenanførte Sted. 3 Jomsvikingasaga, Cap. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
