Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORGES DELING
51
idet Agder, der skulde høre til Gulathingslagen, nu ikke fulgte med dennes øvrige
Fylker, men derimod blev slaaet sammen med Viken, hvortil den østlige Deel
vistnok i ældre Tider hørte, og med hvilken den vel ogsaa under Gudrød
Vejde-konge og Halfdan Svarte tildeels var forenet, men dog nærmest hørte sammen
med Rogaland og Hordaland, og i alle Fald siden Haakon den godes Tid maa
have været regnet til Gulathingets Distrikt. Men Harald Gormssøn tænkte
sand-synligviis nu paa at gjenoprette Ragnar Lodbroks gamle Rige, og denne Konge
skal, efter hvad der paa et andet Sted fortælles, have behersket Viken lige til
Lindesnes og Oplandene lige fra Dovre af1. Over denne Deel af Riget, eller Viken
i vidtløftig Forstand tilligemed Oplandene, har Kong Harald, som det synes,
indsat sin Søn Sven, senere saa bekjendt under Tilnavnet Tjuguslcegg, som sin
Vasall, rimeligviis med Kongetitel, men Underkongerne paa Oplandene af Harald
Haarfagres Æt have dog for det meste raadet sig selv, thi, som det heder, «de
udenlandske Høvdinger vare jevnligt borte, og ændsede kun lidet Folks Gjøren
og Laden, naar de kun fik slig Skat af Landet, som de havde bestemt»2.
til Jarl over hele det vestlige og nordlige Norge indtil Lindesnes, hvorved man da ikke har regnet den Deel
af Egdafylke, der laa vestenfor Lindeenes, som noget heelt Fylke, siden Vellekla taler om «syv Fylker».
I et i Fagrskinna Cap. 48 anført Brudstykke af Eyvind Skaldespilders Haleygjatal heder det ogsaa at
Landet ligetil Ægdernes Bø» var Harald underlagt. Naar det derfor i et andet Vers af Vellekla (Snorre Olaf
Tr. S. Cap. 16, Ol. Tr. S. i Fornm. S. Cap. 55) siges, at Haakons Rige indbefatter alt nordenfor Viken, da
er Viken enten tagen i den allervidtløftigste Betydning, nemlig alt hvad der er østenfor Lindesnes (jfr.
Olaf Tr. Saga, Cap. 72), eller ogsaa sigter dette Vers, der i Fagrsk. først anføres efter at Jarlen havde
løsrevet sig fra det danske Herredømme (Cap. 48) til en senere stedfunden Udvidelse af hans Rige.
1 Nemlig i Hr. Hauk Erlendssøns Beretning om Ragnar og hans Sønner, Cap. 2, se ovf. B. II. S. 16.
2 For at kunne danne sig nogen klar Forestilling om, hvorledes Norges enkelte Landskaber nu vare
for-deelte mellem Haakon og Harald, maa man, da Efterretningerne paa dette Sted i Kongesagaerne ere temmelig
mangelagtige, og især, da Fortællingen om at Harald Grønske allerede ved Harald Gormssøns Besøg i Norge
forlenedes med Vingulmark, Vestfold og Agder, viser sig at være urigtig, holde sig til den, som det synes,
aldeles paalidelige Beretning om, hvorledes Norge 35 Aar senere, efter Slaget ved Svaldr, deeltes mellem
Sejrherrerne, Danekongen Sven, Sviakongen Olaf, og Erik Jarl, Haakon Jarls Søn. Det er nemlig tydeligt
at se, at man ved denne Deling, saa vidt muligt, har søgt at bringe den Tingenes Orden, som tidligere fandt
Sted, tilbage, undtagen for saa vidt som man nu var nødt til at indrømme den svenske Konge hans Deel
af Byttet. Saaledes fik Erik Jarl dengang 4 Fylker i Throndhjem tilligemed Haalogaland og Naumdalen,
Firdafylke, Sogn, Hørdafylke, Rogaland og den vestlige Deel af Agder indtil Lindesnes; den svenske Konge
de øvrige fire Fylker i Throndhjem, begge Mørerne og Raumsdalen, nordenfjelds, og søndenfjelds derimod
det egentlige Øster-Viken mellem Svinesund og Gaut-Elven. Den danske Konge fik Resten af Viken
indtil Lindesnes, og derhos, som man kan se, Oplandene, siden det heder at han forlenede Erik Jarl med
Raumarike og Hedemarken. (Snorre Olaf Tryggv. Saga, Cap. 123). Ser man her hen til, at Erik Jarl just fik den
Hoveddeel af Landet, der tidligere tilhørte hans Fader, dog med Undtagelse af et betydeligt Stykke, der
afgik til Sviakongen, og at Sven ligeledes fik det fornemste Stykke af det Søndenfjeldske, hvilket Harald
Gormssøn ved den tidligere Deling havde forbeholdt sig selv, saa bliver det indlysende, at hiin tidligere
Deling er bleven lagt til Grund for den senere, saaledes at Erik fik Haakons, Sven Haralds Part, men at de
begge hver have afgivet et Stykke til den svenske Konge. Bestræbelsen efter at tilvejebringe den tidligere
Tingenes Orden spores ogsaa deri, at Sven Danekonge af sin egen Part forlenede Erik med Raumarike,
som han tidligere havde haft under dansk Lenshøjhed (se Snorre Olaf Tr. Saga, Cap. 20) og med Hedemar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
