Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
HAAKON JARL
Under disse Omstændigheder er det let at forstaa, hvorfor Kongesagaerne og
Kongerækkerne sædvanligviis nævne Haalcon Jarl som Norges Regent i
Tidsrummet efter Harald Graafelds Død, uden engang at omtale Harald Gormssøn.
Thi Haakon var uimodsigeligt Norges mægtigste Mand; og om han end ikke
udøvede noget egentligt Herredømme over det Søndenfjeldske, saa var dog vistnok
hans Indflydelse derover ikke ubetydelig.
Haakon fører i de fleste Kongesagaer Jarletitlen allerede umiddelbart fra
hans Fader Sigurd Jarls Død. Dette er og i sig selv rimeligt, da det forholdt sig
anderledes med Jarleværdigheden i hans, end i de øvrige Jarlers Familie. Hvis
det Sagn, at hans Forfædre tidligere havde ført Kongetitel, men siden Kong Herses
Dage førte Jarletitel, skal have nogen Betydning, maa det være den, at denne
Værdighed fra umindelige Tider havde været arvelig i Familien, og at den ældste
Søn strax ved Faderens Død arvede den, uden at nogen særskilt Udnævnelse af
Kongen dertil var nødvendig1. Dog heder det ogsaa etsteds, at Haakon først
fik Jarlenavn af Harald Gormssøn2, hvilket imidlertid maaske kan forklares om
hans særskilte Udnævnelse til Jarl over de syv Fylker, der hidtil ej havde staaet
under hans Raadighed.
Haakon Jarl viste sig som en egte Søn af Sigurd Jarl i sin Forkjærlighed for
Hedendommen og dens Religionsskikke. Derfor benævnes han ogsaa ofte med
Tilnavnet «Blotjarl». Strax ved sin første Færd søndenfra langs Landet, befalede
han at Hovene, som Gunnhilds Sønner havde ødelagt, skulde gjenoprettes, og
Blotene vedligeholdes. Da det nu tillige traf sig saa heldigt, at der igjen blev god
Kornvext, og at Silden, der i de sidste Aar var udebleven, atter gik ind til Landet
den første Vinter efter at han havde erhvervet Magten, vilde det have været meget
ken, rimeligviis som Æqvivalent for Vingulmark, hvilket Harald Gormssøn (hvis ellers ikke «Hedemarken»
paa hiint Sted er en Skrivfejl istedetfor «Vingulmark», hvad der er sandsynligst) havde givet ham
tilligemed Raumarike. Men her bliver det af stor Betydning, at der, hvor der tales om Svens Andeel af Norge,
siges at han fik Viken, «som han tilforn havde haft». Altsaa havde Sven tidligere besiddet Viken, og da
naturligviis i dens hele Udstrækning eller i vidtløftigst Betydning, lige fra Gautelven til Lindesnes, siden
netop den østlige Deel, eller det egentlige Viken, ved den senere Deling afgaves til Sviakongen. Da det nu
næsten kan paavises, at Sven ej har været i Besiddelse af Viken umiddelbart før Olaf Tryggvessøns
Thron-bestigelse, og neppe efter at Haakon Jarl havde løsrevet sig fra Danekongens Herredømme, maa hans
tidligere Besiddelse af Viken følgelig henføres til de første Aar efter Harald Graafelds Død, og han er da
enten bleven forlenet med Viken strax ved Kongens Ophold i Tunsberg, eller kort efter. Og med Viken
have rimeligviis ogsaa Oplandene fulgt. Men da Sven for det meste laa ude paa Vikingetog, kan man ej
have følt synderligt til hans Herredømme, især i de indre Egne af Oplandene, og Kong Rørek paa
Hedemarken kunde derfor vistnok med god Grund tale om den større Frihed, man havde nydt under de
udenlandske (d. e. danske) Høvdinger (Olaf den helliges S. Cap. 50), saaledes som ovenfor anført.
1 Se derom B. I. S. 309. Efter Snorres Beretning (se ovf. S. 12) blev han ogsaa udraabt af Thrønderne
selv til Jarl, med andre Ord, han fik Jarletitel, ligesom Kongerne fik Kongetitel.
2 Fagrskinna, Cap. 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
