Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
HAAKON JARL
skaade mod Land. Da de naaede Grunden, gik han og alle hans Folk op, droge
Skibene i Land, og opstillede sig i Slagorden paa Fjæren, idet Jarlen udæskede
Ragnfred til ogsaa at gaa i Land og prøve en ny Kamp. Ragnfred var dog klog
nok til ej at indlade sig derpaa, men lod det kun blive ved at lægge sig udenfor
og beskyde Haakons Folk en Stund. Derpaa vendte han om, og drog søndenom
Stad, hvor han underkastede sig de fire Fylker, Firdafylke, Sogn, Hørdafylke og
Rogaland. Jarlen vovede ej at forfølge ham, førend han havde faaet Skibe, der
kunde maale sig med hans; saaledes blev Ragnfred i uforstyrret Besiddelse af hine
fire Fylker den Vinter (966—967), medens Jarlen opholdt sig i Throndhjem. Den
følgende Vaar bød Haakon Leding ud, fuld Ålmenning, fra Throndhjem,
Haaloga-land og alle de øvrige Fylker nordenfor Stad. Han skal ikke have haft færre end
syv Jarler i Følge med sig1. Ragnfred havde imidlertid ogsaa opbudt Leding
fra hine fire Fylker. Det synes tillige, som om hans Broder Gudrød og hans Moder
Gunnhild vare komne til ham. Da Haakon kom sønder om Stad, hørte han, at
Ragnfred var dragen ind i Sogn; hid vendte han sig derfor med sin Flaade, og
traf Ragnfred ved Dingenes paa Grændsen mellem Sogn og Hordaland. Her lod
han hasle en Vold2, og bød Ragnfred at gaa i Land og stride. Ragnfred kunde
efter de Tiders Begreber ej vel undslaa sig for at modtage Tilbudet, og efter en
langvarig og haard Kamp maatte han vige for Haakons Overmagt, efterat have
mistet 360 Mand3, et efter Omstændighederne temmelig betydeligt Tab. Det
heder endog i Vellekla, at Jarlen efter Slaget kunde gaa til Søen paa
Menneskehoveder. Ragnfred, Gudrød og Gunnhild flygtede til Skotland; Haakon lod
Størstedelen af sin Hær drage hjem, men forblev om Vinteren i hine Fylker, for at frede
dem, og paany at sikre sig deres Lydighed4.
Flere Forsøg af Gunnhilds Sønner paa at sætte sig fast i Norge omtales ikke
udtrykkeligt. Da imidlertid hverken Ragnfred eller Gudrød endnu vare faldne,
og vi siden ville faa se Gudrød efter mange Aars Forløb, da Olaf Tryggvessøn
1 Det heder saavel i Kongesagaernes Text, som i Vellekla, at han havde en Hær med sig af 4 Folklande.
«Folklande» er egentlig det samme som Fylke, dog maa man her derved tænke paa noget mere, nemlig
en af eet og samme «Folk» (ikke Th jod) beboet Strækning, og at saaledes Naumdal, Haalogaland og
Throndhjems 8 Fylker har været anseet som eet Folkland. Det er derimod neppe rigtigt, naar det i Texten heder
at han havde Folk med lige fra Byrda til Stad; thi Byrda (Børø) er kun Grændsen mellem Nordmøre og
Naumdal.
2 Om at hasle en Vold og de Forpligtelser, dette medførte for den Udæskede, se ovenfor B. II. S. 381.
Det er tydeligt at se, at den højtidelige Form, under hvilken Udæskningen nu fremsattes, og den
Sikkerhed mod falskt Spil, som dette Slags Udfordring medførte, har nødsaget Ragnfrid til at modtage
Udfordringen; den forrige Gang havde det neppe været Tid til at iagttage de nødvendige Formaliteter.
At der kæmpedes til Lands, er sikkert nok af Vellekla.
3 Der staar «trehundrede», men man regnede paa den Tid efter store Hundreder paa 120.
4 Snorre, Olaf Tr. Saga, Cap. 17. Olaf Tr. Saga i Fornm. S. Cap. 56. Fagrskinna, Cap. 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
