Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAGNFREDS UHELDIGE FORSØG PAA AT GJENVINDE NORGE 53
besynderligt, om Mængden ikke havde anseet denne Forandring til det Bedre
som et Tegn paa Gudernes Tilfredshed, og dette maa naturligviis i høj Grad have
bidraget til at gjøre ham yndet. I det af os oftere omtalte Kvad Vellekla handles
der ogsaa særskilt herom, og det er tydeligt at se, at Skalden lægger megen Vegt
derpaa. «Thors», siger han, «og de øvrige Guders Hov, der hidtil laa omstyrtede,
lod hiin ædle Herre gjenoprette, førend han havde tilbagelagt sin Sø-Rejse.
Krigsmændene vende sig atter til Blot, og selv fremmes den tapre Høvding ved Æsernes
Hjelp. Nu gror Jorden som før, og den gavmilde Fyrste lader sine glade Mænd
opbygge Gudernes Helligdomme». Hos Haakon var denne Art af Religiøsitet ej
blot og bar Politik. Af hans senere Færd sees det tydeligt, at han virkelig, maaske
i højere Grad end mange af hans Omgivelser, troede paa Æsernes Tilværelse og
Magt, og at denne hans Tro maaske endog hovedsageligen bestemte hans
Handlemaade i mange vigtige Anliggender1.
Haakon var paa denne Tid i sin kraftigste Ungdomsalder, henved 28 Aar
gammel2. Han beskrives som ualmindeligt smuk og beleven i sin Adfærd, af
middelmaadig Højde, med fagert Haar og Skjeg, og vel øvet i al Slags Legemsfærdighed.
Han var, siges der ogsaa, veltalende, dybraadende, farlig for sine Uvenner baade
ved aabenbare og lønlige Anslag, glemte ikke let Fornærmelser, men var gavmild
paa Gods3. En saadan Mand maatte under saa gunstige Omstændigheder, som
dem, hvorunder han befandt sig, med Lethed kunne tilrive sig Magten.
Gunnhilds Sønner undlode imidlertid ikke at gjøre et Forsøg paa at skaffe
sig deres forrige Herredømme tilbage. Efterat de havde tilbragt een Vinter paa
Orknø, og i denne Tid sandsynligviis søgt at udruste sig saa godt som muligt,
kom Ragnfred til Landet med en ikke ubetydelig Flaade, og begyndte at herje
paa Søndmøre, hvor Indbyggerne gik ham til Haande, mere drevne af
Nødvendigheden, end fordi de just yndede ham. Haakon, som om Vinteren havde opholdt
sig i Throndhjem, lod strax Hærør opskære, og samlede en temmelig stor Hær, med
hvilken han drog ud til Søndmøre og mødte Ragnfred, der siges ikke hvor, dog,
som man af Beskrivelsen af Slaget kan se, i et trangt Sund, hvor der gik en sterk
Strøm ind mod Land. Man stred Stavn mod Stavn, og Kampen blev hidsig, men
da Jarlens i Hast sammenbragte Skibe ej vare saa højbordede, som Ragnfreds,
havde denne afgjort Overhaand. Jarlen benyttede sig derfor af Strømmen til at
lade sine Skibe efterhaanden drive ind mod Kysten, tildeels lod han dem ogsaa
1 Snorre, Olaf Tr. Saga Cap. 17. Olaf Tr. Saga i Fornm. S. Cap. 55. Fagrskinna, Cap. 45.
2 Da det nemlig i Olaf Tr. Saga Cap. 104 heder, at Haakon ved sin Død 995 var 58 Aar gammel, maa
han være fød 937; han var altsaa 28 Aar 965.
3 Fagrskinna, Cap. 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
