Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
HAAKON JARL
ham Drengen, sendte han ham til Opfostring hos Thorleif spake, en mægtig og
rig Mand, der boede oppe i Medaldalen (Meldalen), og som skal have været en
Dattersøn af Thorleif spake, Hørde-Kaares Søn. Her voxede Erik op og blev
snart smuk, stor og sterk, og saare haabefuld; dog brød hans Fader sig kun lidet
om ham1. Med Thora Skagedatter havde Haakon Sønnerne Svein og Herning;
deres Datter hed Bergljot2. Af Jarlens øvrige mange uegte Børn nævnes Datteren
Ingebjørg, ogsaa kaldet Ragnhild, og Sønnerne Erling, Erlend og tvende Sigurder3.
Ingebjørg blev gift med Skofte Skagesøn, en Broder af Thora, Jarlens Hustru,
hvilket viser, at Ingebjørg maa have været et af hans tidligst fødte Børn. Denne
Skofte Skagesøn var Jarlens erklærede Yndling. Han elskede sin Hustru Thora
ikke «xv». Dette passer bedst med alle de øvrige Omstændigheder. Eriks Fødsel falder da i 963, Skoftes
Drab i Begyndelsen af Aaret 975, Eriks Giftermaal i hans 33te Aar, og hans Død i hans 60de.
1 Hvad der her, saa vel som nedenfor berettes om den nye Thorleif spake, der nu fremtræder, maa
staa ved sit Værd. Fagrskinna omtaler ham slet ikke, men fortæller Skoftes Død som om Erik handlede
ganske paa egen Haand. Men for den Sags Skyld kan han dog gjerne have været til og opfostret Erik,
og fordi der over enkelte Mænd af dette Navn hviler en vis Dunkelhed, behøve de ikke alle at være fingerede
Personer. Denne sidste Thorleif spake levede efter Sagaernes Angivelse saa nær de sikre historiske Tider,
og sættes saaledes i Forbindelse med en anseet Slægt, at man neppe bør betvivle hans Personlighed. I
Olaf Tr. Saga fortælles en forøvrigt øjensynligen udsmykket Historie om en gammel og mægtig Bonde
af dette Navn, som Olaf Tryggvessøn ej kunde faa til at antage Christendommen, og til hvem han derfor
sendte Islændingen Hallfred Vandrædaskald for enten at dræbe eller blinde ham; Hallfred rejste til ham,
og kunde have blindet ham, men nøjedes med at udstikke hans ene Øje, idet han lod ham beholde det andet
(Cap. 172); siden, da Erik Jarl, efter at være bleven Herre i Landet, havde faaet Hallfred i sin Magt, vilde
han lade denne dræbe, fordi han havde mishandlet hans Ven Thorleif, men Thorleif udvirkede Naade for
ham, imod at han digtede et Kvad om Jarlen; siden beholdt han ham hos sig en Stund. Denne Thorleif
siges at være den anden Thorleifs Dattersøn. At han er den samme, som den, der opfostrede Erik, kan
ej betvivles. Nu heder det saavel i Magnus Barfods Saga Cap. 23, som i Orkneyinga Saga Pag. 108, at Kale
Sæbjørnssøn fra Agder, der fulgte Magnus Barfod paa hans første Tog til Sydrøerne og Island, var en
Sønnesøn af «Thorleif spake, hvem Hallfred mishandlede». Kales Sønnesøn var den bekjendte Ragnvald Jarl,
og man kan neppe forudsætte, at en saadan Mand skulde have været i Uvished om sine nærmeste Forfedres
Navne. Forresten er det vistnok urigtigt, naar Fortællingen om Hallfred henfører Thorleif til Oplandene,
med mindre Meldalen, der selv ligger noget afsides, her har været regnet som et «Opland»; muligt og at
Thorleif senere har boet i Opdal. Men kan Meldalen saaledes forvexles med Oplandene, er det ogsaa meget
muligt at Eriks Moder har levet i Meldalen, hvor Erik blev fød, maaske i Thorleifs Huus, og at Haakon
paa Gjennemrejsen til Oplandene har lært hende at kjende.
8 Snorre, Olaf Tr. S. Cap. 19.
3 Snorre (1. c.) nævner som Haakons egte Børn kun Svein, Heming og Bergljot; som hans uegte Datter,
der blev gift med Skofte, nævner han Ragnhild. Dog nævner han senere to andre Sønner, Erling og Erlend.
Fagrskinna (Cap. 65) kalder Skoftes Hustru Ingebjørg, og nævner kun Svein og Bergljot som Jarlens egte
Børn, medens den blandt de øvrige, ovenfor anførte, nævner Heming. Merkeligt er det forresten, at
Fagrskinna (1. c.) udtrykkeligt siger, at Skoftes og Ingebjørgs Søn var den Orm Jarl, fra hvilken Erling skakke
nedstammede, og at ligeledes Harald Haardraades Saga, saavel hos Snorre (Cap. 42) som i Fornm. S. (Cap. 56)
kalde Orm en Søn af Ragnhild, Haakon Jarls Datter (hvilket stemmer med Snorres Udsagn, at Skoftes
Hustru hed Ragnhild) medens dog den samme Orm Jarl i Inge Haraldssøns Saga Cap. 3 og 17 kaldes
Eilifs-søn. Men da det tillige siges, og synes vist, at Orm var gift med en Datter af Finn Arnesøn, hvilket neppe
kan tænkes muligt, naar Orm skulde være fød før 975, maa man antage at et Slægtled i de sædvanlige
Angivelser er bortfaldet, og at Skofte og Ragnhilds eller Ingebjørgs Søn hed Eilif, og var igjen Fader til Orm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
