Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TIDENDESKOFTES DRAB
57
saa højt, at han foretrak hendes Frænder for alle andre, men blandt dem gjorde
han igjen meest af Skofte, hvem han gav store Forleninger paa Møre, og tillige
tildeelte den Forret, at han, naar Jarlen og hans Mænd sejlede sammen, skulde
lægge sit Skib i Havn nærmest Jarlens. Ogsaa skulde Skofte og Jarlen, naar de
vare tilsammen, fortælle hinanden indbyrdes de Nyheder eller Tidender, de hørte,
førend de fortalte dem til nogen anden: derover blev Skofte kaldet «Tidendeskofte»,
et Navn, som synes at vidne om, at han ikke altid udøvede denne Ret paa en for
de øvrige behagelig Maade.
Da Erik havde naaet sit 10de eller Ilte Aar, var han ombord paa et Skib,
hans Fosterfader Thorleif styrede, da Jarlen med flere af sine Mænd foretog en
Rejse sydefter. Paa denne Rejse fordrede Erik, at Thorleifs Skib, paa hvilket
han befandt sig, skulde ligge nærmest ved Jarlens eget, naar de vare i Havn, og
saaledes skede det og, indtil de kom til Møre, hvor Skofte indfandt sig med et
velbemandet Langskib, og fordrede at Thorleif skulde lægge afvej en for ham.
Erik raabte strax, at Skofte kunde søge sig et andet Leje. Dette hørte Jarlen,
som fandt Eriks Opførsel anmassende, og befalede ham med Strenghed at lægge
bort. Da Thorleif hørte Jarlens Bud, lod han Skibet ufortøvet flytte til Side, og
Skofte indtog sin sædvanlige Plads. Der siges paa et andet Sted1, at Erik fandt
sig heri, fordi han, da Tjeldene just bleve nedtagne, saa hvilken Overmagt Skofte
havde, hvis det skulde komme til Kamp. Men den Forhaanelse, han havde lidt,
lod sig ikke saa let glemme, og kunde alene aftvættes i Skoftes Blod. Aaret efter
erfor Erik at Skofte rejste mellem sine Gaarde paa en fuldbemandet Femtensesse.
Han fik sig nu af sin Fosterfader et lignende Fartøj, med alt Tilbehør, og skaffede
sig Folk til at bemande den, derpaa drog han afsted for at opsøge Skofte. Han
fandt ham paa Møre, angreb og fældte ham. Efter en Beretning skal han have
dræbt alle hans Mænd2, efter en anden skal han have skjænket dem Livet, som
endnu vare i Live, da Skofte faldt. Efter denne Daad kunde Erik ikke tænke
paa at forblive i sit Hjem, men drog ned til Danmark, hvor Kongen tog godt
imod ham, og hvor han opholdt sig om Vinteren. Den følgende Sommer forlenede
Kongen ham med Raumarike og Vingulmark, paa samme Vilkaar, som
Skattekongerne forhen havde haft det, og gav ham Jarletitel3.
Man har i denne venskabelige Behandling, Erik nød af Harald Gormssøn,
1 Fagrskinna. 2 Fagrskinna Cap. 63.
3 Snorre, Olaf Tr. Saga Cap. 30. Det er allerede omtalt, at Fagrskinna (Cap. 65) her slet ikke omtaler
Thorleif spake. Heller ikke nævner den noget om Forleningen med Raumarike og Vingulmark. Der kan
dog neppe være nogen Tvivl om Rigtigheden deraf, da vi ogsaa senere finde Erik i Besiddelse af
Raumarike, og Vingulmark, gjennem hvilket Raumarike har sin hele Forbindelse med Kysten, neppe kunde skilles
derfra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
