Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARKS FORHOLD TIL VENDLAND. HARALD BLAATANDS STILLING 63
og at Mieskos Undertvingelse i Aaret 963 har bevæget Harald til at følge hans
Exempel, nemlig først at hylde Kejser Otto, og siden at lade sig døbe. Allerede
den samtidige Forfatter Widukind sætter Haralds Daab i Forbindelse med et
foregivet Mirakel, som Presten Poppe skal have udført, og henfører denne
Begivenhed til Aarene nærmest 963. Det samme gjør ogsaa den paalidelige
Thiet-mar af Merseburg, og et Tillæg eller Rettelse til Mag. Adams Verk, tilføjet enten
af ham selv eller af en Samtidig, melder udtrykkeligt, at Harald ved Poppes
Mirakel lod sig overtale til at afskaffe Hedenskaben i Aaret 9661. Der synes
saaledes ingen Tvivl at kunne være om Rigtigheden af den Angivelse, at Harald
Gormssøn blev døbt enten 966, eller i et af Aarene mellem 963 og 966. Da man
nu erfarer, at ogsaa den ovennævnte Miesko lod sig døbe ved 966, bliver det deraf
endnu mere indlysende, at Haralds Skridt have været’ bestemte ved Miesko’s,
eller omvendt, og at den Krig, der faa Aar i Forvejen tvang Miesko til at ydmyge
sig under den tydske Konges Lenshøjhed, ogsaa har hjemsøgt Danmark med
den samme Virkning2. Den politiske Holdning, Harald herved kommer til at
udvise, og den Stilling, han indtager, svarer ganske til hvad vi af vore egne Old-
saa er det dog et ikke andensteds modsagt udtrykkeligt Vidnesbyrd, at Otto baade i 952 og i 958 opholdt
sig i Slesvig for at kunne bekrige Danerne. At Otto virkelig har bekriget Danerne og maaske endog oftere
opholdt sig i Slesvig, synes altsaa utvivlsomt. Ekkehard de casibus Sti Galli, hos Pertz II. S. 117—120.
1 Widukind (III. Bog) taler først (Cap. 63) om Kejserens Rejse til Italien 961, hans Bedrifter i Italien
961—964, Opdagelsen af en Sølvaare i Saxland; derpaa (Cap. 64) om Wigmanns Flugt til Harald (963),
og om Haralds Omvendelse ved Poppe (Cap. 65), endelig (Cap. 66) om Mieskos Undertvingelse ved Gero
963. Thietmar (II. Bog) taler i Cap. 7 om Ottos Rejse til Italien 961, Kejserkroning og øvrige Bedrifter,
derpaa i Cap. 8 om hiin Sølvaares Opdagelse, Wigmanns Overvindelse, og Haralds Omvendelse ved Poppes
Medvirkning; endelig i Cap. 9 om Mieskos Overvindelse ved Gero 963. — Fortællingen om Poppe henføres,
som bekjendt, af senere Forfattere til andre Tider, nemlig til Otto den 2dens Tog 975, men da Widukind,
selv samtidig med Otto I og sluttende sit Verk før hans Død, omtaler Begivenheden allerede paa det
ovenfor antydede Sted, og desuden nævner Poppe som endnu levende, da han skrev, kan man ikke betvivle,
at Sagnet allerede var opkommet før 975. Det er derhos efterhaanden blevet betydeligt forvansket. Widukind
(III. 65) fortæller kun, at da der i et Gilde i Danekongens Nærværelse opkom en Trætte om hvor vidt Christus
var mægtigere end de hedenske Guder, tilbød Poppe, som dengang kun var Gejstlig, men «nu en strengt
levende Biskop», sig at bevise ved Jernbyrd, at den treenige Gud var den sande Gud, og Gudebillederne
ikkun Djævle, og da Kongen lod et tungt Stykke Jern gjøre glødende, bar Poppe det længe, uden at hans
Haand skadedes: hvorpaa Kongen strax omvendte sig, og bød at Christus skulde dyrkes, og Gudebillederne
foragtes. Omtrent det samme fortæller Thietmar (II. 8), tilføjende at Kejseren til Belønning lod Poppe
udnævne til Prest. I Schol. 21 til Adam af Bremen siges der, at Harald og Danerne omvendtes fra
Hedendommen 966 ved at se Poppe bære en gloende Handske. I Texten hos Mag. Adam omtales senere (II. 33)
atter en Poppe, der baade bærer gloende Jern og lader sig iføre en Voxkjortel, der antændes, men efter
Haralds Død, da Erik Sejrsæl havde indtaget Riget; han veed ikke vist, om det var ved Ribe eller Slesvig.
Ogsaa Saxo henfører Begivenheden til Sven Tjugeskeggs Tid, men lader den foregaa ved Isefjorden, og
lader det være en Handske, Poppe drager paa. Endnu flere Varianter gives der af dette Sagn. Det findes
ogsaa i vore Oldskrifter, og stedse i Forbindelse med Toget 975; men endog blot Formen «Poppo», ikke
Poppi, viser, at det hidrører fra latinske Krøniker, ej fra uafhængige nordiske Beretninger.
2 Miesko skal ifølge Thietmars Vidneebyrd (IV. 35) være bleven overtalt af sin Hustru Dobrava, Datter
af den bøhmiske Konge Boleslav, til at lade sig døbe strax efter deres Giftermaal, og han kaldes af Widukind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
