Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
HAAKON JARL
Havelberg, under hvilket største Delen af det nuværende Meklenburg og
For-pommern lagdes; og at Otto tre Aar efter oprettede et lignende Bispedømme i
Brandenburg, hvilket antyder, at ogsaa den sydligere Deel af de hidtil ikke
undertvungne Venders Land nu var bragt under Aaget1. Men da Otto siden blandede
sig i de italienske Anliggender, og tillige optoges af Familietvistigheder og Krige
med Ungrerne, troede de nys undertvungne Vender, at Lejligheden var kommen
til at kunne afryste Aaget, og gjorde alle tilsammen Opstand. Oprøreren
Wig-mann sluttede sig til dem, og uagtet Kongen, strax efter den store Sejr over
Ungrerne ved Augsburg (955) ilede mod Venderne og overvandt dem i en
ødelæggende Kamp, vedblev dog Krigen i flere Aar, og Kongen maatte i Aarene
957—960 i egen Person gjøre Tog mod dem, inden han paany fik dem
undertvungne, Templerne ødelagte og Kirker opbyggede i deres Land2. Da han kort
efter drog til Italien for at modtage Kejserkronen, fuldendte Markgrev Ger o hans
Verk, idet han ogsaa tvang den polske Hertug Miesko eller Mieczyslav til at
underkaste sig Kejserens Lenshøjhed3. Da Wigmanns ovenfor omtalte Rejse til Kong
Harald i Danmark just fandt Sted paa denne Tid, og Adam af Bremen tillige
udtrykkelig nævner Haralds Drab og Vendernes Undertvingelse som nogenlunde
samtidige4, kan det neppe betvivles, at den Krig mellem Danerne og Otto I, som
foresvævede Mag. Adam, har bestaaet i, at de have gjort fælles Sag med Venderne
i den almindelige Opstand 955, at Otto ved et eller flere af de ovennævnte
Felttog ogsaa har gjort et Tog ind i Danmark, eller i det mindste opholdt sig i Slesvig6,
1 Widukind III. 50—56, 58.
* Widukind III. 58. Thietmar II. 6. Continuator Reginonis, hos Pertz I. S. 623, 624.
8 Thietmar II. 9. Miesko kaldes deels Misaco, Miseco, deels Miesko, deels Mieczyslav.
4 Adam af Brem. II. 5. Strax efter at der i det foregaaende Capitel (4) har været talt om Erkebiskop
Adaldags 12te Aar eller 948, og endnu tidligere (Cap. 3) om Haralds Daab, uden at der just lægges an paa
nogen nøjagtig chronologisk Følge, heder det: «Paa samme Tid skal Kong Otto have underkastet sig
Slaverne, saa at de lovede at betale Skat og antage Christendommen, og hele Hedningefolket lod sig døbe:
da først bleve Kirker opførte i Slavelandet». Hvad Forf. her nærmest har for Øje, er Ottos egne Tog mod
Slaverne, men ved denne Lejlighed omtaler han ogsaa disses umiddelbare Følger.
s Muligheden af, at Otto et af disse Aar har kriget mod Danerne og opholdt sig i Slesvig, lader sig
ifølge det ovenfor fremsatte ikke benegte. Hertil kommer nu, at den samtidige Widukind (III. 75)
udtrykkeligt siger, at Otto havde overvundet A varer, Saracener, Daner og Slaver, ødelagt de hedenske Templer
hos Nabofolkene, og oprettet Kirker o. s. v. (Populus memoravit, eum . . superbos hostes, Avares, Sara-
cenos, Danos, Slavos armis vicisse.....delubra deorum in vicinis gentibus destruxisse, templa ministrorum-
que ordines constituisse &c.). Og endelig kan man, de aabenbare Fejl uagtet, ikke ganske overse den i
Aaret 1036 afdøde Ekkehards Beretning, at Abbed Kraloh i St. Gallen i Aaret 952 frygtede for at Kong
Otto, der den Gang var langt borte i Slesvig paa et Tog mod Danerne, skulde straffe ham for en begangen
Forseelse, at efter Kralohs i 958 indtrufne Dad en Vikarius bestyrede Abbediet, medens Otto var borte
og underhandlede med den engelske Kong Adaldag om et Tog mod den danske Kong Knut; at strax derefter
en vis Burkhard valgtes til Abb9d, og bekræftedes i Maintz af Kongen, da denne efter at have overvundet
Knut vendte tilbage fra Slesvig. Thi har den fra Norden fjernt levende Forfatter end forvexlet Harald
med hans Broder Knut, og kalder han end Adaldag Konge i England istedetfor Erkebiskop i Bremen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
