Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOMSBORG. HANDEL MED ØSTEN
67
havde, som vi se, blandet sig i de vendiske Abotriters Stridigheder, underkastet
sig en stor Deel af deres Land, og ødelagt deres blomstrende Handelsstad Rerik,
for at drage Hovedhandelen til Slesvig1. Men dette hindrede ikke den østeuropæiske
Handel, saaledes som den fornemmelig i det 10de Aarhundrede blev dreven, fra
at finde et af sine vigtigste Emporier paa den vendiske Kyst. Her opstod ved
en af Oderflodens Mundinger, paa Øen Wollin, en for sin Tid saare blomstrende
Handelsstad, hvor der efter Mag. Adams udtrykkelige Vidnesbyrd endogsaa boede
Handelsmænd fra Grækenland (heri ogsaa Rusland indbefattet) og andre fremmede
Lande, og hvor der var Overflod paa alle Slags herlige Varer fra hele Norden.
Denne Stad, som af Tydskerne kaldtes Jumne eller Jumneta, af vore Forfædre
Jomsborg eller Jom, hvilket sidste Navn ogsaa brugtes som Benævnelse for det
hele Landskab, laa paa Øen Wollin, ved det østlige Indløb til Oderen. Af Mag.
Adams Ord er det tydeligt, at denne Stad maa have været den fornemste
Handelsplads ved Østersøen. Han nævner den som et Middelpunkt for den hele Handel
paa disse Kanter. «Fra denne Stad», siger han, «er der kort Søvej, deels til Demmin
ved Udløbet af Penefloden, hvor der bo Runer (Folk fra Rygen), deels til
Samland, hvor Preusserne bo. Fra Hamburg eller Elben kommer man paa 7 Dage
til Lands til Jumne, fra Slesvig eller Aldinburg derimod til Vands; og fra Staden
selv derimod paa 14 Dage lige til Ostrogard2 i Rusland, hvis Hovedstad er Kijev,
der endog kappes med Konstantinopel selv»3. Det er en bekjendt Sag, at man
ved Østersøens Kyster finder en Mængde arabiske Mynter fra Tidsrummet mellem
700 og 1050, fornemmelig prægede af Abbassiderne i Bagdad og de samanidiske
Herskere i Khorasan og Sedjestan4. Allerede disse Mynter tyde paa en livlig
Handelsforbindelse mellem det fjerne Østen og de østersøiske Havne i Løbet af
det ovenfor angivne Tidsrum, og vi besidde desuden Vidnesbyrd af arabiske
Forfattere, der vise at deres Landsmænd baade kjendte og havde besøgt de nordiske
Handelspladse5. De vigtigste Handelsveje gik enten fra Egnene om det kaspiske
i Se ovf. B. II. S. 28.
8 Ostrogard betegner her, som man ser, det af vore Forfædre saakaldte Holmgard eller Novgorod, hvad
enten nu «Ostro» skal betyde «det østlige», eller det er det slaviske ostrov, der betyder «0», «Holm».
3 Mag. Adam af Bremen, II. 19. Kijev kaldes her Græeiens herligste Pryd, og man ser deraf, at han til
Græcia regner alle, der bekjendte sig til den græsk-katholske Religion, følgelig og de paa hans Tid christnede
Russer.
4 Se fornemmelig Rasmussen «de orientis commercio cum Russia & Scandinavia».
5 Se Rasmussen 1. c. p. 45. Her meddeles et Uddrag af Edrisi, den saakaldte nubiske Geograf (fra
c. 1150), der dog, som man ser, benytter ældre Efterretninger; han omtaler Svade (Svithjod), Fimark
(Finmarken), Darmuscha (Danmark), og Berkagha (Birk, Birkø). Særskilt omhandler han Havnen Hadu
(Hedeby, Slesvig), og nævner «Vendeboskadi» (Vendelskagen, Skagen). Norge kalder han Madschus-Landet;
det er allerede ovenfor 2det B. S. 65, 66 viist, at «Madschus» var den Benævnelse, hvormed Araberne betegnede
Nordmændene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
