Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
HAAKON JARL
Hav opad Volga til Markedspladserne i Rusland, eller fra det sorte Hav opad
de vestligere Floder og nedad Weichsel og Oder til Preussen og Vendland. Disse
tvende Veje antydes ogsaa derved, at man neppe nogensteds i eller ved Østersøen
har fundet saa mange arabiske Mynter, som paa Gotland og Bornholm. Den
østlige Handelsvej, der gik til Novgorod og videre enten til den finske eller
lif-landske Bugt, er fortsat over Gotland, vel og tildeels over Aalandshavet, til Birk
eller Sigtuna i Sverige1; den vestlige over Bornholm til Skaane og Danmark. Den
Mængde arabiske Mynter, man ligeledes har fundet omkring Wollin, viser noksom,
at Jomsborg maa have været den Havn, hvori denne vestlige Handelsvej berørte
Østersøen; og det bliver her tillige en saare vigtig Omstændighed, at hine Mynter
fornemmelig tilhøre det 10de Aarhundrede, just den Tid, i hvilken Jomsborg i
Særdeleshed blomstrede2. Jomsborgs Vigtighed for Danmark er derfor indlysende.
Dets Herre havde det i sin Magt at kræve rige Afgifter af de kostelige Varer, som
der forhandledes; alle de, hvis Velvære beroede paa den Fortjeneste, de erhvervede,
eller de Indkjøb, de gjorde paa dette Handelsmarked, bleve derved afhængige af
ham, og for Danmarks Konge maatte Besiddelsen af Jomsborg saaledes væsentligt
bidrage til at sikre ham de østlige danske Landskabers Troskab. I Særdeleshed
maa, efter hvad de nysomtalte Myntfund saavel paa Bornholm, som ved Wollin
antyde, hiin for Danmark nys erhvervede Ø3 have staaet i den nøjeste Forbindelse
med Jomsborg. Det er derfor ej at undres over, om Harald Gormssøn kastede
graadige Blikke, saavel paa de vendiske Kyster i Almindelighed, som paa det
rige Jomsborg i Særdeleshed, og at overhoved Østervegen, med de rige
Handels-pladse, i denne Tid blev de nordiske Vikingers fornemste Tumleplads. Der gives
Spor af, at Harald Gormssøn, vistnok i sit Livs tidligere Periode, da han endnu
ikke var ivrig Christen, søgte den abotritiske Fyrste Mistevois Svogerskab4. Efter
at han var omvendt til Christendommen, bleve dennes Fiender ogsaa hans Fiender;
et Forsøg fra hans Side paa at underkaste sig det hedenske Jomsborg og de øvrige
forpommerske Landskaber maatte efter de Tiders Anskuelser fra et religiøst
Standpunkt endog kaldes fortjenstligt. Men da Mieczyslav fra sin Side ogsaa søgte at
erhverve Besiddelser i Pommern, kunde det saaledes neppe undgaaes, at han og
Harald nu og da kom til at optræde som Medbejlere. Denne Omstændighed har
1 Se Mag. Adam af Bremen, Schol. 121, hvor der udtrykkeligt tales om den fem Dages Sørejse fra Birk
til Rusland.
2 Barthold, Gesch. von Rügen und Pomern I. S. 299.
3 Endnu i Wulfstans Rejseberetning fra Kong Alfreds Tider c. 870 heder det, at Bornholm «havde
stn egen Konge». Det er merkeligt nok, at nogle af de fornemste Jomsvikinger senere netop vare
Bornholmere. Om de rige Myntfund paa Bornholm se Worsaae, Danmarks Oldtid S. 53.
4 Paa Runestenen ved Søndervissinge staar der nemlig, at Tuva, Mistivis Datter, Harald den gode,
Gormssøns, Kone, lod oprejse Mindesmerket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
