Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAAKON JARL BRYDER MED DANEKONGEN OG HERJER GAUTLAND 83
han ogsaa fældte Blotspaan, for at erfare, om det var raadeligt for ham at stride,
og om han vilde faa Lykke med sig paa sit Tog. Da saa han, fortælles der, to
Ravne komme flyvende og klunke højt, idet de fulgte efter hans Skibe: heraf
troede han at kunne skjønne, at Odin havde naadigt modtaget hans Blot, og vilde
forunde ham Lykke i Striden. Han lod derfor sine Skibe brænde, men foer selv
med Hærskjold over Landet. Ottar Jarl, som raadede for Gautland, søgte at
modsætte sig ham, men blev slagen efter en heftig Kamp — nogle paastaa endog
at han faldt i Striden — og Haakon Jarl fortsatte sit Tog gjennem Smaaland
og Vestergautland, indtil han kom til Norge. Hvad Aarsag han havde til at
foretage dette dristige og ødelæggende Tog igjennem Gautland, der dog ikke, saavidt
vides, stod under Kong Haralds Herredømme, er vanskeligt at sige, siden
Old-skrifterne tie derom. Ottar Jarl udgives i Jomsvikingasaga for Palne-Tokes
Morfader: denne Omstændighed kunde maaske antages at have knyttet ham nærmere
til Danmark, hvis vi ej maatte anse den hele Fortælling om Palne-Toke for
mistænkelig. Snarere skulde man formode, at Toget mod Ottar paa en eller anden
Maade staar i Forbindelse med de styr bjørnske Anliggender, hvorom nedenfor
vil blive handlet; dog er og bliver ogsaa dette kun en løs og usikker Gjetning.
Om Toget selv kan der imidlertid ikke være mindste Tvivl, da det udtrykkeligt
omtales i de os levnede Vers af den samtidige Vellekla1. Da Haakon nærmede
sig Viken, vovede de tydske Jarler ikke at oppebie ham, men skyndte sig afsted
med sine Folk2. Paa sin Rejse gjennem Viken søgte Haakon saa meget som muligt
at gjenoprette Hedendommen, til hvilken ogsaa mange vendte tilbage; dog havde
Christendommen her vistnok nu slaaet Rødder, der ikke længer lode sig udrydde.
Fra Viken drog Jarlen landvejs til Throndhjem, hvor han nu atter tog sit Sæde,
1 Velleklas baade i Fagrskinna og Kongesagaerne anførte Vers lyde saaledes: De Flygtendes
Drabsmænd gik til Frett paa Sletten; Hedinsserkens (Brynjens) Bærer fik god Lejlighed til at stride. Krigernes
Høvding saa de ramme Lig-Ravne; den ivrige Blotmand vilde ødelægge Gau ternes Liv. Jarlen holdt
Skjoldething, hvor ingen Mand under Solen hidtil kom for at herje. Heller ikke har nogen ført Hærskjold
længere fra Søen; Krigeren gjennemfoer hele Gautland. — Her bekræftes tydeligt nok, ej alene
Gautlands-toget, men ogsaa den i Forvejen anstillede Ofring og Frett. Snorre (Ol. Tr. Saga Cap. 28) og Ol. Tr. Saga
(Cap. 71) lade Ottar Jarl falde; Fagrskinna (Cap. 48) lader ham derimod kun fly. Jomsvikingasaga, der
her, som ellers, viser sig upaalidelig, lader Haakon, der i Viken og forøvrigt i Norge opretholdt Hovene
og Blotene, i Gautland plyndre og ødelægge det største Hov som der fandtes, med 100 Gudebilleder; siden
lader den Ottar Jarl angribe ham, drive ham paa Flugten og erklære ham for Varg i Veum (Cap. 41).
Urimeligheden og følgelig Urigtigheden af dette er iøjnefaldende. Odd Munk (Cap. 12) har saa godt som Ord
til andet optaget det. — Med Hensyn til Haakons Landstigning og Opbrænden af Skibene kunne vi ej
afholde os fra at paapege Ligheden heri med hvad Saxo beretter om Harald Gormssøns Søn Haakons
Angreb paa Samland. Skulde ogsaa her en Forvexling være opstaaet hos Saxo?
2 Ifølge Jomsvikingasaga og Odd Munk havde Jarlerne medbragt 12 Kugger (Skibe) fulde af Folk
og Vaaben, efter Olaf Tr. Saga (Cap. 68) endog 30; de skulle have flygtet med deres medbragte Skibe og
endnu derforuden 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
