Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
HAAKON JARL
men som uafhængig Fyrste, uden at betale Danekongen Skat. Han skal ogsaa
have herjet paa Viken, fordi det hørte til Danekongens Rige, og han tilkjendegav
paa det tydeligste, at han ikke længer agtede at staa under Haralds Herredømme.
Harald Gormssøn havde vel ydmyget sig for den tydske Kejser, men ikke
derfor opgivet Haabet om at blive den mægtigste Konge i Norden. Ved
Efterretningen om Haakon Jarls Færd opbød han derfor, saa snart det var ham muligt,
Leding over hele sit Rige, og gjorde et ødelæggende Herjetog til Norge. Thi da
han var kommen forbi Lindesnes, hvor Haakons Rige tog ved, begyndte han at
brænde og ødelægge Bygderne, og dræbe Folkene, hvor han kom frem. I
Lærdalen i Sogn skulle ikke flere end fem Gaarde have staaet ubrændte tilbage1.
Indbyggerne søgte saavidt muligt at redde sig ved Flugten til Skove og
afsidesliggende Egne med det Løsøre, de i en Hast kunde tage med sig. Af denne grumme
Færd høstede Harald imidlertid ingen Nytte. Da han var kommen til Stad2, fik
han høre, at Haakon Jarl nærmede sig med en betydelig Hær, og allerede kun
var et kort Stykke nordenfor hiin Halvø. Uagtet hans Flaade skal have bestaaet
af ikke færre end 1200 Skibe, vovede han dog ikke at oppebie Haakon, men vendte
om igjen, uden at det kom til nogen Kamp. Da Harald laa ved Solund-Øerne,
skal han, som det i enkelte Sagaer fortælles, have haft den Hensigt at bekrige
Island, for at hevne en Nidvise, Islændingerne havde digtet om ham; men hans
Høvdinger og Raadgivere skulle have forestillet ham det Vanskelige og
Util-raadelige deri, og omsider faaet ham til at afstaa fra dette æventyrlige Forsæt.
Der anføres ogsaa et fabelagtigt Sagn om at han skal have faaet en tryllekyndig
Finn til at begive sig til Island i en Hvals Skikkelse3, for at undersøge Landets
1 Fagrskinna Cap. 49 udtrykker sig her saaledes, «han . . . lagde alt Landet langs Søen øde, undtagen
at der stod fem Gaarde tilbage i Lærdalen i Sogn». Jomsvikingasaga Cap. 13: «han gjorde alt Landet i
Norge i Sogn øde langs Kysten lige til Stad, med Undtagelse af fem Gaarde i Lærdalen». Knytlingasaga
Cap. 3: «han ødelagde Landet langs Søen, saa at Alt var brændt mellem Lindesnes og Stad, undtagen 5
Gaarde i Lærdalen i Sogn». Heraf skulde det synes, som om de fem Gaarde i Lærdalen vare de eneste paa
den hele Kyststrækning, der bleve staaende. Men Ol. Tr. Saga Cap. 83 har: «han ødelagde alt Landet,
hvor han kom, saa at alene 5 Gaarde stode ubrændte i Sogn i Lærdalen»; og Snorre (Ol. Tr. Saga Cap. 36):
«han ødelagde alt Landet, og kom til Solund-Øerne: kun 5 Gaarde stode tilbage i Lærdalen». Her ere de 5
Gaarde i Lærdalen kun nævnte som et Exempel paa den Ødelæggelse, der overgik en enkelt Bygd; de siges
at være de eneste, som stode tilbage i Lærdalen, uden derfor at være de eneste levnede paa hele den nævnte
Kyststrækning. Og dette synes ogsaa at være den rette Mening af den oprindelige Beretning herom, hvorfor
jeg ovenfor har fremstillet Sagen paa den Maade. Jomsvikingasagas Fremstilling er desuden aldeles
forvirret, da den synes at regne Sogn heelt til Stad. Sandsynligviis har der været et gammelt Kvad, hvori
de fem lærdalske Gaarde nævntes.
2 Ifølge Fagrsk. Cap. 49. Olaf Tr. Saga Cap. 83, hos Snorre, Cap. 36 lader Harald ikke komme længere
end til Solundar-Øerne.
3 Dette er naturligviis saaledes at forstaa, at hans eget Legeme imidlertid laa som dødt, se ovf. B. I.
S. 171.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
