Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
HAAKON JARL
Haralds Tog ikke har foregaaet endnu i 975 eller 976, men snarere henimod 978
eller 980. Der er derhos meget, som taler for at antage, at det har staaet i en
langt nærmere Forbindelse med det bekjendte og i Norges Historie saa vigtige
Jomsvikingetog, end man sædvanligviis har antaget. Men førend vi nu skride
til at omtale og beskrive dette, dets Aarsager og Følger, maa vi, for at det, vi
anføre, bedre kan forstaaes og Forholdene bedømmes i deres rette Sammenhæng,
atter kaste et Blik paa de danske Anliggender og Harald Gormssøns Bedrifter i
Vindland strax efter den store tydske Krig.
15. Harald Gormssøn, Styrbjørn og Jomsvikingerne.
Det er nys omtalt, at Harald Gormssøn under de daværende Forhold
nødvendigviis maatte anse det af yderste Vigtighed for Danmarks eller rettere for
sin egen Magt at erhverve Besiddelser paa den vendiske Kyst, fornemmelig over
det blomstrende Jomsborg, og at hans Bestræbelser i den Retning ikke kunde
undlade at bringe ham i Berørelse med den polske Fyrste Mieczyslav, der
ligeledes paa sin Side stræbte at udvide sin Magt paa disse Kanter. At Harald
virkelig havde gjort Tog til Vindland eller i det mindste kæmpet med Vender
allerede i 965, ser man af den ovenfor nævnte Nidvise, som Islendingerne havde digtet
om ham, thi i denne kaldes han ligefrem «Vendernes Morder» (d. e. paa dette
Sted «Overvinder»). Da Kong Otto II gjorde sit store Tog til Danmark 975,
havde han, som man af den samtidige Velleklas Ord kan se, Vender med sig,
og det kan endog ansees som vist, at Mieczyslav her, som andensteds, var med
i Egenskab af hans Vasal. Ja man kan sige, at vore Sagaer udtrylikeligt
bevidne det, eftersom de fortælle at den vendiske Konge Burisleif var med. Thi
endskjønt de ved denne Burisleif egentlig forstaa Mieczyslavs Søn, den bekjendte
Boleslav Chrabry, der i Aaret 992 fulgte ham paa Tronen, erfarer man dog af
andre Ytringer, at de ved en Misforstaaelse have strakt Navnet Burisleif tilbage
til Mieczyslavs Regjeringstid, eller uden videre forvexlet Faderen med Sønnen1.
Idet de berette om Burisleif s Deeltagelse i Toget mod Danmark, sige de altsaa
egentlig at Mieczyslav var med i Spidsen for sine polske og vendiske Lenstropper.
Efter Haralds Forligelse og Fredsslutning med Kejseren maa han tillige være
1 Vore Sagaer ere nemlig enige om, at Sven Tjugeskegg, efter at have været overlistet af Sigvalde
Jarl, blev gift med den vendiske Konge Burisleifs Datter Gunnhild. Nu fortæller ogsaa den vel underrettede
Thietmar (VII. 28), at Sven var gift med Boleslavs Syster, og at hun var Moder til hans Sønner Harald
og Knut. Om de forskjellige Angivelser, der forresten findes med Hensyn til Svens Hustruer, vil der i det
følgende blive talt; her er det tilstrækkeligt at paapege, at Burisleif i Sagaerne aldeles optræder i Mieskos
eller Mieczyslavs Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>