- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
85

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HARALD GORMSSØNS TOG TIL NORGE

85

Tilstand, men at denne Finn i hver Fjord, hvor han søgte ind, mødte saa mægtige
Land vætter, at han maatte drage tilbage med uforrettet Sag, og ved
Tilbagekomsten bestyrkede Harald i Uudførligheden af hans Beslutning. Dette Sagn,
der aabenbart kun indeholder en billedlig Fremstilling af de daværende fornemste
islandske Høvdingers vældige og ærefrygtbydende Personlighed, er forsaavidt af
Vigtighed, som det, ved at nævne Thord Gelle, Olaf Feilans Søn, blandt hine
Høvdinger, viser at denne Haralds Plan, hvis han ellers virkelig har haft nogen
saadan, er at henføre ikke til hans nys beskrevne Tog til Norge, men til det, som
han foretog i 965, strax efter Harald Graafelds og Guldharalds Fald. Thord Gelles
Død henføres nemlig i de islandske Annaler til Aaret 965, og efter alle de
Oplysninger, der ellers kunne erhverves om hans Levetid, er denne Angivelse ganske
rigtig1. Heller ikke omtales Haralds paatænkte Tog til Island i den paalideligste
af vore norske Kongesagaer2, men det heder kun, at han efter Toget til Norge
vendte tilbage til Danmark.

Det er forresten et stort Spørgsmaal, om Haralds sidstnævnte Tog til Norge
virkelig, som vore Sagaer synes at antyde, fandt Sted strax efter Krigen mod
Kejser Otto. Han maatte dog, efter en saa alvorlig Krig, have Tid til at udhvile
og samle Kræfter, inden han foretog en ny, kostbar og anstrengende Udrustning
mod Norge. Desuden anføres som Aarsag til Krigen ej alene at Haakon havde
forsaget Christendommen og herjet i Danmark, men ogsaa, at han havde undladt
at betale Skat, og herj et paa Viken. For at Harald kunde blive overbeviist om,
at det var Haakons virkelige Hensigt at unddrage sig sin Lenspligt, maatte dog
i det mindste eet, om ikke flere, Aar gaa hen. Sandsynligheden er altsaa for, at

1 Islenzkir Annålar, S. 21. Naar man erindrer, at Thord Gelles Fader, Olaf Feilan, blev gift omtr.
900 (se ovf. B. II. S. 162), og Thord Gelles Fødsel saaledes rimeligviis falder omkring 901, vil man ej finde
det usandsynligt, at Thord kan være død 965. Da han var en af Are frodes Forfædre, maa det antages,
at de chronologiske Data i hans Liv have været bedre end sædvanligt bekjendte. — Det er kun Snorre
(Ol. Tr. Saga Cap. 37), som fuldstændig meddeler Sagnet om Finnens Rejse til Island. Det heder her, at
han i Vaapnafjorden mødtes af en stor Drage, ledsaget af Ormer, Padder og Øgler; herved sigtes til
Brodd-Helge, den fornemste Høvding i Vaapnafjorden. I Eyjafjorden skal han have mødt en stor Fugl, hvis
Vihger naaede til Fjeldene paa begge Sider af Dalen; hermed menes Eyjulf Einarsson eller Valgerdssøn,
den mægtigste Mand i Eyjafjorden. I Breidafjorden, siges der, kom en stor Tyr ud mod ham og brølede
forfærdeligt; dette var Thord Gelle, der bar dette Tilnavn, fordi han, som det heder, havde en Stemme
lige saa sterk som en Tyrs Brølen. Ved Ølvus mødte han en kæmpestor Bjerg-Rise med en Jernstav (Thorodd
Gode); og overalt fandt han Fjelde og Høje fulde af Landvætter, store og smaa. Med Nidvisen selv synes
det forresten at have sin Rigtighed, da der tales temmelig omstændeligt derom, og Anledningen selv anføres,
nemlig at en af Kong Haralds Brytjer, ved Navn Byrge, havde tilegnet sig eller Kronen ulovligen et strandet
islandsk Skib, uden at Kongen var at bevæge til at erstatte Ejerne dette Tab. Derfor, fortælles der, blev det
formeligt vedtaget som Lov paa Island, at der skulde digtes et Nid om ham, der indeholdt en Vise for hver
Næse i Landet. Det synes som om hver har digtet eller ladet digte sin Vise. Den, der anføres hos Snorre
og i Jomsvikingasaga Cap. 14, var digtet af Eyjulf Einarsson.

2 Nemlig Fagrskinna.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free