Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
HAAKON JARL
han var sexten Aar gammel. Det blev derved, uagtet Styrbjørn flere Aar efter
hinanden fornyede sit Krav. Imidlertid viste han sig saa voldsom og urolig, at
han blev forhadt i Landet, og Kongen endelig fandt det raadeligst at affinde sig
med ham ved at give ham en Flaade paa 60 Skibe, imod det Løfte at han skulde
være borte i tre Aar. Bjørn, hvilken Erik nu gav Navnet Styrbjørn1, drog nu til
Austrrike eller Landene hiinsides Østersøen, herjede der, og tvang mange til at
følge ham paa hans Krigstog. I det tredie Aar vandt han, fortælles der, Jomsborg,
og blev øverste Høvding derover. Derpaa, siges det fremdeles i Beretningen om
ham, drog han paa Vikingetog til Danmark og gjorde stor Ufred der, indtil der
kom et Forlig istand, ifølge hvilket Harald forbandt sig til at give Styr bjørn sin
Datter Thyre til Egte, og Danerne forpligtedes til at skaffe ham 120 Skibe2, og
deeltage med ham i tre Hovedslag. Han holdt Bryllup med Thyre, men skal
dog ikke have levet mere end en eneste Nat sammen med hende, da han maatte
skynde sig tilbage til Jomsborg, fordi en Mængde Krigere fra Østerlandene havde
samlet sig der og ventede paa at han skulde stille sig i Spidsen for dem. Med
denne Hær drog han, trods det sluttede Forlig, atter til Danmark, og truede
Danerne med at ville besætte deres Gaarde, hvis de ej skaffede ham to (store)
Hundreder Skibe, og gave ham Ret til at vælge hvem han vilde iblandt dem til
Ledsager paa hans forestaaende Tog. For at undgaa den truende Fare skulle
Danerne ogsaa have føjet ham i disse Fordringer, og han valgte nu Kong Harald
Gormssøn selv, for med ham, og de nye Hjelpetropper, han nu havde faaet, at
udføre sin længe nærede Plan, nemlig at bekrige sin Farbroder Erik og tage Hevn
for sin Faders Død. Saaledes fortæller den særskilte Beretning, der endnu er os
levnet om Styr bjørn3. Det kan imidlertid ikke negtes, at hans Forhold til
Danmark og Harald, og fornemmelig den Overlegenhed, hvormed han optræder, er
skildret paa en overdreven og lidet sandsynlig Maade. Langt rimeligere synes
det, hvad Saxo fortæller derom, at Styr bjørn, fordreven af Erik Sejrsæl, kom med
sin Syster Gyrid til Harald, og anraabte ham om Hjelp; at Harald egtede Gyrid,
understøttede Styr bjørn, og, efter at have indtaget Slavernes Land (her menes
en Deel af Vendland), indsatte ham til Høvding i Jomsborg og stillede et
tilstrækkeligt Antal Krigere under hans Befaling, hvilken tapre Krigerskare,
overmodig af sine Sejrvindinger over de tilgrændsende Nationer, tilsidst ved sine
Sørøverier blev en Plage for alle de nordlige Farvande, og forvoldte Danmark selv
1 Nemlig af styr d. e. Urolighed, Strid. Vi have ovenfor kaldt ham Styrbjørn, førend han endnu havde
faaet denne Navnforøgelse, fordi han er meest bekjendt under dette Navn.
2 Der staar i Sagaen «eet hundrede Skibe», men her som ellers, er et stort Hundred meent. Naar der
nedenfor tales om to Hundreder Skibe, menes altsaa et Antal af 240.
3 Nemlig Jaåttr af Styrbirni Svfakappa, sidst aftrykt i Fornmanna Sögur, 4de Bind, S. 239—251.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
