Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOMSVIKINGERNES TOG TIL NORGE
99
Deel af Beretningen tilbagevises som en nyere Forvanskning1. Derimod er det
i og for sig ej alene ikke urimeligt, men endog i højeste Maade sandsynligt, at
Jomsvikingernes Høvdinger have aflagt deres Løfter ved et Arveøl, der holdtes
efter den afdøde Strut-Harald, og at dette Arveøl derved tillige blev deres
Bort-færdsøl. Allerede den ældste norske Beskrivelse, som vi kjende af Jomsvikingernes
Tog, nemlig den, der indeholdes i et Kvad derom, forfattet omkring Aar 1200
af Biskoppen Bjarne Kolbeinssøn paa Orknø, omtaler Jomsvikingernes Løfter
(heitstrengingar), men rigtignok uden at nævne et Ord om Kong Sven eller Kong
Harald; der er ikke Tale om nogen anden Harald end Strut-Harald2.
Til dette Gilde, der maa have staaet i Skaane3, indfandt Jomsvikingerne sig
meget talrigt. Paa 60 Skibe vare de komne fra Jomsborg4. Gildet var indrettet
paa gammel Viis, og de ældgamle Skikke ved Arveøl overholdtes. Ifølge disse
skulde der den første Kveld drikkes mange Skaaler, deels til afdøde Frænders
Minde, deels, saa længe Hedendommen varede, til Thor eller andre Guder, efter
Christendommens Indførelse til Christi og St. Michaels Minde. Derpaa fulgte
Bragafull eller Bragebægeret, ved hvilket de højtidelige Løfter skulde aflægges.
Jomsvikingerne havde drukket sterkt, og der var stor Glæde i Hallen. Henreven
af den almindelige oprømte Stemning lovede Sigvalde Jarl nu, at han inden tre
Vintres Forløb skulde have dræbt Haakon Jarl i Norge, eller jaget ham fra Riget,
eller i modsat Fald selv have fundet Døden. Thorkell høje lovede, at han skulde
følge sin Broder til Norge og ikke fly fra ham, saa længe Sigvalde selv stred, eller,
som det et andet Sted mere udtryksfuldt heder, førend Sigvaldes Skib var to
Skibslængder foran ham, hvis Kampen stod til Søs, eller hans Merke borte, hvis
Kampen stod til Lands. Bue digre lovede at følge Sigvalde og Thorkell til Norge
1 Beretningen findes hos Snorre, Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 39; i den større Olaf Tryggvessøns
Saga Cap. 86, i Fagrskinna Cap. 54—56 og i Jomsvikingasaga Cap. 37. Snorre og Olaf Tryggvessøns Saga
stemme med hinanden, og indeholde øjensynlig een selvstændig Relation, medens Jomsvikingasaga
indeholder en anden, noget afvigende, og Fagrskinna staar midt imellem dem begge, skjønt den dog her røber
et vist Slægtskab med Jomsvikingasaga, eller Jomsvikingasaga med den.
2 Jomsvikingadraapa er trykt i Fornmanna Sögur, Ilte Bind S. 162 til 176. Bjarne var Biskop fra
1188 til 1222; da han i sit Kvad taler om Kjærlighed og det i det Hele røber et ungdommeligt Sind, maa
man antage det skrevet før 1188. Her tales, som sagt, kun om Harald Jarl, og man skulde virkelig formode
at Kong Harald, som den, efter hvem Arveøllet gjordes, er kommen ind ved en Forvexling med
Strut-Harald.
8 Fagrskinna nævner Ringsted i Sjæland som den By, hvor Gildet holdtes, men man maa ikke glemme,
at paa den Tid, da Fagrskinna nedskreves, var Ringsted at betragte som de danske Kongers Residensstad
i Sjæland; Navnet er derfor rimeligviis indsat af Fagrskinnas Afskriver, der antog at Ringsted altid havde
været Residens. Naar al Tale om Kong Sven bortfalder, maa Stedet, hvor Gildet holdtes, ogsaa henføres
til Skaane.
* Om Antallet af Skibene ere alle Sagaer enige, undtagen Jomsvikingasaga, der med sin sædvanlige
Overdrivelseslyst sætter Skibenes Tal til 180.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
