Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
HAAKON JARL
der deels kaldes Jarl, deels Konge i Skaane, hvilket hørte til de Dele af Riget,
der sidst underkastedes det egentlige Dane vælde1. Blandt de øvrige Høvdinger
nævnes, foruden Sigvaldes Brødre Thorkell høje og Heming, de stridbare Sønner
af den megtige Vesete paa Bornholm, Bue den digre og Sigurd Kaabe, der egtede
Sigvalde Jarls Syster Tova, og Vesetes Dattersøn Vagn Aakesøn2. Det
afsidesliggende Bornholm maa saa vel som Gotland vistnok have hørt til de Dele af
Norden, hvor den gotiske Nationalitet renest og meest ublandet vedligeholdt sig;
vi vide i det mindste, at Bornholm endnu mod Slutningen af det 9de Aarhundrede
havde en egen uafhængig Konge, fra hvilken rimeligviis endog Vesete og hans
Sønner nedstammede. Under alle Omstændigheder maa den ovenfor skildrede
nøjere Forbindelse, hvori Bornholm og følgelig ogsaa Skaane, den nærmest
liggende Deel af Fastlandet, stod med den lige over for beliggende Deel af det tydske
Fastland og navnlig med Handelsstaden Jumne — en Forbindelse, der egentlig
maa være en Levning fra de ældre Tider, da Burgunderne boede saavel paa
Bornholm, som paa Kysten søndenfor — have været Aarsag til at vi især se skaanske
og bornholmske Høvdinger at optræde som Jomsvikingesamfundets Stiftere. Og
da Harald Gormssøn fandt det nødvendigt at holde sig til det gotiske Parti i
Danmark mod det nordiske, maatte han allerede derved komme i nærmere
Berø-relse med de fornemste Jomsvikinger, eller rettere med de Mænd, der efter
Erhvervelsen af Jomsborg stiftede hiint Samfund3.
Det var dette Samfund, af hvis Magt og Vaabenfærdighed Harald Gormssøn
nu benyttede sig for at prøve den sidste Dyst mod Haakon Jarl. Vi nævnte som
et i vore Oldskrifter almindeligt Sagn, at de umiddelbart før deres Afrejse til
Norge højtideligholdt en stor Fest, hvori de fornemste af Høvdingerne aflagde
Løfter om de Heltegjerninger, de vilde udføre i Striden. Ifølge dette Sagn var
det Kong Sven, som havde indbudt dem til denne Fest, der skulde være Arveøl
saa vel efter hans egen Fader Harald, som efter Jarlen Strut-Harald, og det
fortælles endog, at han selv ved denne Lejlighed aflagde Løfte om at erobre England
fra Kong Ædhelred. Da Toget imidlertid, efter hvad der nys er godtgjort, fandt
Sted før Haralds Død og medens Sven endnu var i Landflygtighed, maa denne
1 Det er kun i Jomsvikingasaga, hvor Strut-Harald siges at have været Jarl i Sjæland, medens saa
vel Snorre, som Fagrskinna og Ol. Tr. Saga kalde ham Jarl i Skaane. Merkeligt er det dog, at Jomsv. Saga,
hvor den omtaler ham, ikke, som ellers, bruger Formen Sjoland, men derimod Sjölönd (Sølandene), hvoraf
man næsten skulde formode at den meente noget andet end Sjæland.
2 Vagn Aakesøn siges vel at være Sønnesøn af Palne-Toke, men dette Slægtregister er, efter hvad
ovenfor er anført, tvivlsomt, medens der ej er nogen Tvivl om, at han var en Søn af Thorgunna
Vesetes-datter, siden han ogsaa havde en Datter ved Navn Thorgunna.
■ Se ovf. S. 68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
