Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAG I HJ ØRUNGAVAAG
105
var et saa stort Antal af Stridende meget betydeligt, og det er derfor bogstaveligt
sandt, naar vore Oldskrifter kalde Slaget i Hjørungavaag et af de største og
vigtigste, som nogensinde er stredet i Norden. For Haakon Jarl i det mindste gjaldt
det baade Liv og Rige.
Da Skibene mødtes, blev Kampen snart meget heftig og blodig; dog var i
Førstningen det største Mandfald paa Nordmændenes Side. Den venstre Fløj,
der stod under Svein Jarls Befaling, begyndte at vige for den heftige Vagn, og
var allerede nær ved at tage Flugten, da Erik Jarl, som fik Nys derom, i Hast
ilede til fra den højre Fløj, og drev Vagn saa vidt tilbage, at Skibene laa i samme
Stilling, som før. Dette skede dog ikke uden heftig Kamp og stort Mandfald:
blandt dem, som faldt for Vagns Haand, nævnes især den mægtige Aarmod eller
Arnmod, Stamfaderen for den siden saa berømte Arnmødlingeslægt1. Derpaa skyndte
Erik sig tilbage til sin egen Fløj, hvor Bue imidlertid havde gjort et svært Indhug,
og allerede løst Skibene fra deres Baand, for at forfølge de Flygtende. Men nu
lagde Erik sig lige ved Bues Skib med Jernbarden, og der opstod en fortvivlet
Kamp, thi Bue forsvarede sig som en rasende, og hans Mænd fulgte hans Exempel.
Især nævnes tvende af hans Stavnboer, Haavard huggende og Aslak Holmskalle;
om den sidste troede man, at Jern ikke bed paa ham, thi han stred uden nogen
Hjelm over sin skaldede Isse, og intet Hug gjorde ham nogen Skade. I Midten
af Flaaden, hvor Haakon Jarl førte Befalingen, gik det ikke mindre varmt til.
Mod ham selv rettedes saa mange Kastevaaben, at hans Brynje ganske blev
opslidt, saa at han maatte kaste den af sig2. Det var et almindeligt Sagn, at han,
da han saa sine Mænd falde og sine Skibe vige tilbage, gik op paa Land og ofrede
sin syvaarsgamle Søn Erling til de Guddomme, han meest dyrkede, nemlig Thorgerd
Hølgabrud og hendes Syster Irp, idet han anraabte om deres Bistand. I denne
Tro bestyrkedes man derved, at der, heldigviis for ham, udbrød et voldsomt
Uvejr med Hagl, hvoraf hvert Korn vejede en Øre (to Lod), og som drev Danerne
lige i Ansigtet. Fra de danske Skibe vilde man endog have seet Thorgerd og Irp
i Forstavnen paa Haakons Skib, udsendende en dræbende Piil fra hver af deres
Fingerender. Endog Saxo omtaler dette Sagn, og vil endog vide, at Haakon skal
have ofret to Sønner. De paalideligste Sagaer nævne imidlertid lidet eller intet
derom, skjønt de alle omtale Uvejret. At Haakon var overtroisk nok til i en saa-
1 Arnmod nævnes ogsaa i Jomsvikingedraapa; hans Deeltagelse i Slaget var saaledes almindelig
antagen allerede før 1200. At han var den samme som Arnmod, Fader til hiin Arne, fra hvem Arnmødlingerne
nedstammede, siges just ikke udtrykkeligt, men det stemmer saavel med Tidsregningen, som med den
Omstændighed at hans Søn netop siges at have hedt Arne.
2 Denne Omstændighed nævnes udtrykkeligt i et Par Vers, der i Ol. Tr. Saga Cap. 90 (hos Snorre
Cap. 43) anføres af Skalden Tind Hallkelssøns Draape om Haakon Jarl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
