Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
HA AKON JARL
dan Fare som denne at kunne kvæle Faderfølelsen og forsøge paa at tilkjøbe sig
sine Guders Hjelp ved at give dem det bedste han havde, sin egen Søn, er i og
for sig ikke usandsynligt, og stemmer godt med, hvad vi f or øvrigt vide om Haakon;
men paa den anden Side kunde og et Sagn, som dette, let opstaa efter en løs
Formodning, og Vished kunde man vel ingensinde have om en Handling som denne,
hvilken, om den end fandt Sted, dog sikkert maa have været foretagen i den
største Hemmelighed. Sagen maa derfor staa ved sit Værd. At Haglvejret indtraf
og forvirrede de Danske, er imidlertid vist1. Sigvalde Jarl var selv den første til
at lade Tengslene kappe og tage Flugten ud af Vaagen. Hans Broder Thorkell
og Sigurd Kaabe fulgte efter. Da Vagn Aakesøn saa det, raabte han forbitret
til den forbifarende Sigvalde: «hvi flyr du, din onde Hund, og lader dine Mænd
i Stikken? den Skam skal klæbe ved dig alle dine Dage». I det samme kastede
han et Spyd efter den Mand, der sad ved Roret, i den Tanke at det var Sigvalde,
men denne, som frøs, havde taget en Aare for at varme sig, og Vagns sikre Spyd
gjennemborede en Uskyldig i hans Sted. Flugten blev nu almindelig i Danehæren,
kun Bue og Vagn holdt Stand. Haakon Jarl, der nu havde frie Hænder, lagde
sit Skib paa den anden Side af Bues Skib. Kampen var her fremdeles saare heftig.
Haavard høggvande og Aslak Holmskalle kom op paa Jarlens Skib, og gjorde
megen Ødelæggelse. To islandske Brødre, der vare ombord hos Haakon Jarl,
Thorleif Skuma og Thord fra Alvidra i Dyrafjorden, ilede mod Haavard, og fik
tilsidst hugget begge Fødderne af ham, men ej førend Thord havde mistet sin
højre Haand, og Thorleif havde faaet store Saar. Haavard vedblev at kæmpe
paa Knæerne. En tredie Islænding, Vigfus, Søn af den mægtige, tidligere omtalte
Høvding Vigaglum paa Tveraa i Eyj af jorden, greb en Stedje eller Ambolt, der
stod paa Dækket for at benyttes til at istandsætte Vaaben, løftede den med begge
Hænder og stødte Spidsen i Aslak Holmskalles blottede Hoved, saa at Issen brastog
Hjernen laa ude: det blev Aslaks Død. I det samme kom Erik Jarl med sine Mænd
fra Jernbarden op paa Bues Skib. Den første, som entrede, var Thorstein Midlang,
der hug Bue tversover Ansigtet, saa at Næseskjermen paa Hjelmen brast, og
Næsen kløvedes. Bue hug ham til Gjengjeld i den venstre Side, saa at han næsten
1 Ofringen omtales slet ikke i Fagrskinna, hvilken derimod nævner Erling som en af Anførerne i Slaget.
Snorre, Cap. 47 og Ol. Tr. Saga Cap. 90 omtale den og dens Følger, dog kun med det mistænkelige Tillæg:
«saa er sagt at» o. s. v. Derimod fortæller Jomsvikingasaga Cap. 44 vidt og bredt derom, og siger endog,
at Haakon lod sin Træl Skofte Kark forrette Ofringen. Saxo, 10de Bog S. 483, omtaler baade Ofringen
af to Sønner, og det paafølgende Uvejr med Regn og Hagl. Ofringen omtales ligeledes allerede i Biskop
Bjarnes Jomsvikingadraapa, og det kan neppe betvivles, at Sagnet er meget gammelt. I Ol. Tr. Saga
anføres ogsaa Vers af en saakaldt Buadraapa, hvor Haglvejret og Thorgerd omtales, men denne Draapes
Alder kjendes ikke. Om Haakons Overtro og mystiske Tilbedelse af Thorgerd Hølgabrud og Irp (se B. I.
S. 313) vil der nedenfor (S. 114) berettes mere, saavelsom hvor Talen er om Sigmund Brestesøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
