Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
HA AKON JARL
røvet i Skotland, var en Datter af den skotske Konge Bjolan1 og Gange-Rolfs
Datter Kathlin. Einar er især merkelig som Forfatter af det oftere omtalte Kvad
Vellekla (d. e. Guldmangel), hvori han besang Haakon Jarls Bedrifter, og hvoraf
mange Vers endnu ere tilbage. Han havde just digtet dette Kvad kort før
Joms-vikingeslaget, men da Jarlen, uvist af hvad Grund, var misfornøjet med ham,
varede det længe, førend han fik Tilladelse til at kvæde det. Einar blev utaalmodig,
og kvad tilsidst et Par Vers, hvori han ytrede at han angrede paa at have gjort
sig saa megen Umag, og lod sig forlyde med at han vilde gaa over til Sigvalde.
Da tog Jarlen ham til Naade, og forærede ham en prægtig Skaalvegt med tilhørende
Lodder, som han selv havde brugt til at udforske Fremtiden. Skaalerne vare af
renset Sølv, forgyldt; Lodderne vare to, en af Guid, en af Sølv, begge dannede i
Form af ^Menneskefigurer. Naar Jarlen ved Hjelp af denne Vegt vilde vide en
Sags Udfald forud, gav han i Forvejen hver af Lodderne sin bestemte Betydning,
og naar den Lod kom op, som han vilde, var den urolig i Skaalen, og gav en Klang
(Glam); deraf fik Einar siden Tilnavnet «Skaaleglam», under hvilket han er bekjendt.
Jarlen gav ham ogsaa et prægtigt Skjold, med Guldbeslag til en Vegt af 12 Ører,
Besætning af kostbare Stene, og Malerier, der forestillede gamle Sagn2. Fra Einar
Skaaleglam og Thord af Alvidra, der efter Tabet af sin Haand kaldtes «Arvhaand»
(Kjevhaand), fik man paa Island den omstændeligste Beretning om Slaget; den
første, som bragte Efterretningen derom, var forresten Vigfus Vigaglumssøn. Ogsaa
Tind Hallkellssøn maa have berettet om Slaget efter sin Hjemkomst. Af disse
mange Fortællere, der hver berettede efter sin Opfatningsmaade, kan man
forklare sig de Afvigelser, der endnu findes mellem de tre Hovedberetninger om
Slaget, hvoraf de to (Jomsvikingasagas og Kongesagaernes) synes at være islandske,
den tredie derimod, som vi væsentligst have fulgt (den saakaldte Fagrskinnas)
norsk3. Paa Stedet selv findes nu ingen Sagn om dette vigtige og merkelige Slag.
1 Bjolan eller Beoian var neppe Konge, kun Herre af Ross, thi Jarlerne af Ross førte senere Tilnavnet
O’Beolan. Skene «the Highlanders in Sootland» II, 223.
2 Jomsvikingasaga Cap. 42, jvfr. Egils Saga Cap. 81. Af den Omstændighed, at Vellekla digtedes
før Slaget i Hjørungavaag, forstaaes, hvorfor den intet kunde indeholde om Slaget, og hvorfor altsaa ingen
Vers deraf ere anførte til Hjemmel for Beretningen om dette.
3 I Flatøbogen, hvor Sigmund Brestesøns og Bues Kamp beskrives, tilføjes der: «dette er Hallbjørn
Bale den ældres og Steingrim Thorarinssøns og Presten Are Frodes Beretning» (Færeyingasaga S. 172).
Heraf kunde man maaske slutte, at allerede Are Frode havde udarbejdet en Beskrivelse over Slaget, efter
Sammenhold af de forskjellige Beretninger; paa den anden Side er det og muligt at Beretningen alene
gjelder, hvad der fortælles om Sigmund. I alle Fald ser man deraf, at det aabenbart uhjemlede Sagn om
Sigmund og Bue allerede var gængs paa Are Frodes Tid, omtrent 1100. — Det er her af megen Interesse,
med den norske omstændelige, og i det hele taget paalideligere Beretning, at sammenligne Saxos, den eneste
selvstændige danske, der findes om dette Slag. Den lyder i Udtog saaledes: «Da Harald Gormssøn erfoer
Haakon Jarls Frafald, troede han desto strengere at burde straffe den norske Ungdoms Trods, jo stoltere
den havde hævet Nakken imod ham. Han sendte derfor Jomsvikingerne mod dem, overdragende disses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
