Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOMSVIKINGERNES DØDSFORAGT
109
Land, og i samme Øjeblik kom en Piil, og gjennemborede Lendermanden Gissur
hvite fra Valdres, der sad, prægtigt klædt, nærmest Jarlen1. De øvrige løb strax
ned til Skibet, og fandt Haavard huggende, der med afhugne Fødder endnu stod
paa Knæ yderst ved Skibsranden, og holdt en Bue i Haanden. «Sig mig, Gutter»,
sagde han, «faldt der nogen ned fra Træstammen?» De sagde at Gissur hvite var
dræbt. «Da var jeg ikke saa lykkelig med mit Skud, som jeg haabede», svarede
Haavard, «det var tiltænkt Jarlen». «Ulykken var stor nok», svarede de, «og flere
skal du ikke volde»; derpaa hug de ham saa smaat, at han, som det heder, vilde
have været død, om han end havde haft trende Mænds Liv. Da Haakon nu fik
vide, at Erik havde skjenket Vagn Livet, blev han meget ærgerlig, og gav ondt
af sig. Men Erik Jarl sagde, at hvor meget det end var ham imod, skulde det dog
saa være. Haakon maatte finde sig deri, da Erik ikke egentlig stod under hans
Myndighed, og desuden var den, hvis Virksomhed og Kjekhed Sejren fornemmelig
skyldtes. Men han var meget misfornøjet, og da Hæren kort efter opløstes, og
enhver drog til sit, skiltes han og Erik fra hinanden i Uvenskab. Erik vendte
tilbage over Oplandene til Viken, og tog Vagn med sig. Han fik ham saa kjær,
at han ej alene beholdt ham hos sig hele den følgende Vinter, men tillod ham ogsaa
at opfylde den anden Deel af sit Løfte, idet han skjenkede ham Ingebjørgs, Thorkell
Leiras Datters, Haand, med meget Gods, og forærede ham ved hans Afrejse til
Danmark et godt Langskib med fuld Udrustning2.
I dette Slag var der, som vi ovenfor have nævnt, flere Islændinger, blandt
hvilke enkelte, som Vigfus Vigaglumssøn og Thord fra Alvidra, udmerkede sig
ved deres Tapperhed. Thorleif Skuma, Thords Broder, faldt i Slaget for Vagns
Haand. Hans Vaaben havde under Slaget været en Klubbe af Egerod, som han
hærdede ved at svide den i Ilden; paa Haakon Jarls Spørgsmaal, hvad den skulde
bruges til, svarede han:
I Haanden jeg holder
Hovedknuseren,
Beenbrud for Bue,
Bane for Sigvalde,
Ve for Vikinger,
Værn for Haakon,
visselig bliver
hvis vi leve,
den Ege-Klubbe
Ugavn for Daner3.
Han beholdt imidlertid, som vi se, ikke Livet. En anden af de tilstedeværende
Islændinger var Skalden Einar, hvis Fader Helge var en Sønnesøn af
Landnamsmanden Bjørn austrøne i Bjarnarhavn ved Breidafjorden, og hvis Moder Nidbjørg,
1 Jomsv. Saga nævner Gudbrand hvite, en Frænde af Jarlen.
2 Ol. Tr. Saga Cap. 90, hos Snorre Cap. 47, jvf. Biskop Bjarnes Jomsv. Draapa.
3 Dette Vers tillægger Fagrsk. Cap. 61 Vigfus, dog neppe med rette, thi her maa den islandske
Beretning have Fortrinet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>