- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
112

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112

HA AKON JARL

dog ikke ret vilde lykkes ham. Jomsvikingerne bleve ham fremdeles de farligste
Fiender. Vel vare de endnu ikke komne saaledes til Kræfter, at de kunde begynde
aabenbar Krig med ham, men den rænkefulde Sigvalde tog sin Tilflugt til List,
og ikke mindre end to Gange1 skal det have lykkets ham at faa Sven i sin Magt
og føre ham fangen til Jomsborg. Begge Gange maatte Sven løskjøbe sig for
store Pengesummer, og derhos indgaa et Forlig, hvorved Sigvalde og den polske
Mieczyslav bleve Herrer over de danske Besiddelser i Vindland, og Sven desuden
nødsagedes til, ej alene at love Mieczyslavs Søn Boleslav sin Syster Thyre,
Styrbjørns Enke, til Egte, men ogsaa selv at egte Mieczyslavs Datter, i vore Sagaer
kaldet Gunnhild, hvis Syster, der ligeledes i vore Sagaer fører et nordisk Navn,
nemlig Aastrid, Sigvalde Jarl selv havde egtet. Under alle disse Uroligheder kunde
hverken han eller Jomsvikingerne tænke paa at foretage sig noget mod Norge.
Snart fik han en endnu alvorligere Fare at bestaa, thi Erik Sejrsæl, Sveriges Konge,
som vistnok længe havde pønset paa at udføre, hvad ogsaa hans Forfædre havde
forsøgt, nemlig at erobre Danmark, og som desuden nu havde Paaskud nok til
at bekrige det, fordi hans Fiende S tyr bjørn havde fundet Understøttelse derfra,
angreb Sven med en stor Hær, og nødte ham efter en Krig, der fornemmelig synes
at have været ført i og ved Skaane, til atter at forlade Landet og fly til fremmede
Egne, hvorpaa Erik underkastede sig hele Danmark, saa at han altsaa nu
beherskede baade Sviavældet og Danevældet. At han ogsaa ved denne Lejlighed
underkastede sig Viken, eller en Deel deraf, kan neppe betvivles. Heller ikke er
det usandsynligt, at Erik Sejrsæl har staaet i Forbindelse med Jomsvikingerne
og hemmeligt været understøttet af dem. Vi erfare i det mindste, at han sluttede

vore paalidelige Sagaer intet vide derom, er forhen omtalt. De øvrige Forskjelligheder i Beretningen om
Haralds Død behøve vi her ej at nævne; se derom Petersens Danmarks Historie II. S. 145—148. Mag.
Adam lader Harald regjere i 50 Aar, ligesaa Knytlingasaga; Jomsvikingasaga Cap. 21 derimod kim i 47
Aar. Hans Død siges udtrykkelig hos Mag. Adam (II. 25, 26) at være indtruffen i den 988 afdøde
Erkebiskop Adaldags sidste Tider.

1 Mag. Adam II. 27 nævner udtrykkeligt to Gange, Saxo endog tre. Vore Sagaer og Sven Aagesøn
nævne kim en eneste Gang, men i og for sig er det jo intet usandsynligt i at Begivenheden kan være
indtruffen to Gange, og Svens egen Dattersøn, Kong Sven Ulfssøn, der berettede Mag. Adam dette, maatte
dog vel vide Besked derom. Hos Sven Aagesøn findes den merkelige Misviisning, at det er Palne-Toke,
som i Haralds levende Live, og i dennes Tjeneste, fanger Sven. Thietmar (VII. 26) nævner ogsaa
Fangenskabet, og siger at det fandt Sted efter Faderens Død, men kalder, besynderligt nok, dem som fangede ham,
Northmanni. Han har vel haft Jomsvikingernes halv eller heel nordiske Nationalitet for Øje. — Vi nævnte
ovenfor baade Mieczyslav og Boleslav; det behøver neppe at tilføjes, at Sagaerne ogsaa her alene nævne
Burisleif. Det er sandsynligt, at Boleslav Chrabri, Mieczyslavs Søn, allerede nu optraadte som sin Faders
Vasal i Pommern, og at det var ham, der sluttede Forliget, og betingede sig Thyres Haand, ligesom han og
kort efter, og ligeledes, som det synes, før Faderens Død slutter Forlig med Erik Sejrsæl. Sammenhængen
dermed lader sig vanskeligt udfinde. Mere herom nedenfor, hvor Olaf Tryggvessøns Giftermaal med Thyre
omtales. Det er forøvrigt af Vigtighed at lægge Merke til, at Mag. Adam udtrykkeligt henfører disse
Forhandlinger til Er kebiskop Libentios første Aar, altsaa til efter 988.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free