Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E RI K SEJRSÆL I DANMARK
113
Forbund med Boleslav Chr ab ri, Mieczyslavs Søn og Efterfølger, understøttedes
af ham i Krigen mod Danmark, og egtede hans Syster Gunnhild, den samme,
som havde været paatvungen Sven, men som denne efter et kort Egteskab, hvori
hun havde født ham Sønnerne Knut og Harald, havde forskudt1. Erik Sejrsæl
havde selv tidligere været gift med den forhen omtalte mægtige Skagul-Tostes
Datter Sigrid, der formedelst sit Overmod kaldtes Sigrid Storraade, og havde
store Privat-Besiddelser, navnlig i Gautland, hvorfor hun og betragtedes som et
meget ønskeligt Parti, og overhængtes af mange Friere2. Hun var i Egteskabet
med Erik bleven Moder til Olaf’, der efter Faderens Død blev Konge i Sverige.
Der tales endog etsteds om et Giftermaal mellem Erik Sejrsæl og en Datter af
1 Om Eriks Giftermaal har der været forskjellige Meninger, af hvilke de fleste dog, som det
forekommer os, grunde sig paa en fejlagtig Opfatning af de tydske Kildeskrifters Ord. Saaledes har, trods vore
Sagaers og Saxos eenstemmige og, som man tydeligt kan se, paalidelige Vidnesbyrd, den Mening været
opstillet, at Sigrid Storraade var Boleslavs Syster. (Lappenbergs Anm. til Adam af Bremen Schol. 25).
Dette grunder sig paa Ordene Schol. 25: «Boleslav gav Erik sin Datter eller Syster til Egte»,
sammenholdte med Thietmars Ord om Svens Sønner Harald og Knut: «disse fødte ham Hertug Misekos Datter,
hans Søn og Efterfølger Boleslavs Syster, hvilken, længe forskudt af sin Mand, døjede ikke liden Modgang
med de øvrige (quæ a viro suimet diu depulsa, non minimam cum ceteris perpessa est controversiam);
og med Udsagnet hos Adam af Bremen II. 37, at Sven efter Eriks Død egtede hans Enke, Olafs Moder,
der fødte ham Knut. Men herved er at merke, at det sidste Udsagn af Mag. Adam aabenbart er en Fejl,
som han deler med Saxo, og som er let undskyldelig paa Grand af disse Giftermaals-Forholds indviklede
Natur, saaledes som det strax nedenfor skal vises. Vore Sagaer ere saa eenstemmige i at erklære Knut og
Harald for Sønner af Svens første Hustru, og alene hans Datter Æstrid for en Halvsyster af den svenske
Konge Olaf, at man ikke kan tvivle derom, især da Knut allerede før sin Faders Død 1014 hos paalidelige
Skribenter (som Dronning Emmas Encomiast) omtales som aldeles voxen og fuldmyndig Mand, hvilket ej
vilde være Tilfældet, om han først var fød 998 eller 999, da Sven egtede Sigrid. Thietmars Ord kunne alene
ved Tvang henføres til nogen anden end Sven; heraf se vi altsaa, at han forskød Gunnhild, efterat hun
havde født ham Harald og Knut, og at hun en Tidlang (diu) befandt sig i forskudt Tilstand; dette diu vilde
være betydningsløst, dersom det ej skulde betegne, at hun senere kom i en anden Stilling, eller atter blev
gift. At hun, forskudt, har taget Tilflugt til sin Broder, som paany disponerede over hendes Haand, er hvad
man under alle Omstændigheder maa anse for det rimeligste. At Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 243 omtaler
hendes Død, er aabenbart kun en Gisning af den mindre vel underrettede Saganedskriver, der ellers ej
kan forklare sig at Sven egtede Sigrid. Men da Sven nu virkelig indgik dette Giftermaal med Sigrid, og
han og Erik Sejrsæl saaledes paa en vis Maade byttede Hustruer (Erik var rigtignok død, førend Sven egtede
Sigrid), opkom derved et saa indviklet Forhold, at Mag. Adam var undskyldt, om han misforstod Kong
Sven Ulfssøns Beretning derom, thi baade Gunnhild og Sigrid havde jo været gifte med Erik Sejrsæl. Ved
at antage det oven opstillede Forhold vinde vi og den Fordeel, nærmere at kunne bestemme Knut den
mægtiges Fødselsaar, nemlig véd 987 eller 988. Det har formodentlig været under Krigen med Sven, at
Erik egtede Gunnhild; thi der siges udtrykkeligt i Schol. 25 til Mag. Adam, at Sviar og Slaver ifølge Forliget
strede i Fællesskab mod Danerne. Krigen mellem Erik og Sven, der hos Saxo kaldes den skaanske Krig,
har vel heller ikke været saa kortvarig.
2 I den kortere Olaf den helliges Saga og Odd Munks Olaf Tryggvessøns Saga siges det udtrykkeligt,
at hun, endog som fraskilt, raadede over Gautland, ligesom den førstnævnte Saga ogsaa tillægger hende
endnu en Søn, Emunde. Hendes mange Gaarde udgjorde længe efter hendes Tid endnu et samlet Gods,
kaldet Sigridlev, der enten ganske eller for en Deel tilhørte den danske Kongeæt, som nedstammede fra
hendes Datter Æstrid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
