- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
115

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HARALD GRØNSKES DØD

115

fald fra Christendommen, efter den ham paatvungne Daab, som har bragt de
senere Sagaskrivere til at fælde en haardere Dom om ham og fremstille ham i et
mere forhadt Lys, end hans Færd i det hele taget fortjener.

Haakon Jarl herskede, som vi have seet, ikke over hele Norge, men kun over
det Nordenfjeldske, medens Viken og Oplandene enten stode under Sviakongen,
eller i alle Fald ikke under Haakons Herredømme, skjønt han vistnok havde
megen Indflydelse derover, især gjennem sin Søn Erik, der havde en Deel deraf
i Len, og, om han endog maaske nu og da foruroligedes ved Sviakongens Angreb,
dog, som det lader, holdt sig der, fornemmelig i Raumarike. For saa vidt man
kan antage, at den forhen omtalte Harald grønslce, Bjørn Farmands Sønnesøn,
virkelig, som flere af Kongesagaerne fortælle, fik den vestlige Deel af Viken til
Len, da maa det have været paa denne Tid, og maaske netop under Beskyttelse
af Erik Sejrsæl, hvis Bekjendtskab han under sit fleeraarige Ophold i Sverige
hos Kong Eriks egen Svigerfader Skaguls-Toste nødvendigviis maa have gjort1.
Men paa den anden Side er det ogsaa heel sandsynligt, at den Glands, der fra
Haralds Søn, St. Olaf, straaler tilbage paa Faderen, har gjort Sagnfortælleren
tilbøjelig til at tillægge denne en Magt og Anseelse, som han ej besad. I alle Fald
ser man ham ikke tage nogen indgribende Deel i Begivenhedernes Gang, og man
hører ham ikke videre omtale, førend ved Beretningen om hans Død, der voldtes
af hans egen Fostersyster Sigrid Storraade2. Harald var bleven gift med Aasta,
en Datter af den anseede Gudbrand Kula, der hørte til en mægtig Æt paa
Oplandene, og havde tillige fornemme Frænder paa Island; Gudbrand var selv en
Systersøn af den tidligere omtalte Viking og Lendermand Anund Træfod, og hans
Hustru, Aastas Moder, Ulf hild, var en Datterdatter af Lendermanden Audun
Skakul, der igjen var en Sønnesøn af den engelske Jarl Hunde-Steinar og Aaluf,
Lodbroks Datter3. Imidlertid havde Harald i sin Op væxt været opdragen sammen
med Sigrid Storraade, og da hun, skilt fra sin Mand, atter var fri, vaagnede,
som det synes, den gamle Kjærlighed hos ham igjen, eller i det mindste fik han
Lyst til hendes store Medgift. Paa et Tog, han gjorde i Austerveg, landede han
i Sverige og blev strax indbuden til Sigrid, der tog paa det kjærligste imod ham
og bevertede ham ypperligt, men trykte dog en Brodd i hans Hjerte ved at lade
sig forlyde med, at hun agtede sine Besiddelser i Sverige for lige saa gode som hans

1 Se ovenfor, S. 22.

2 Herom jevnfør ovf. S. 48, 51 og 52.

s Om Audun Skakul se ovenfor, B. II. S. 164, 3. Sammenlign Landnåma, II. 32. Grettissaga,
Cap. 1. Det vil, af hvad der ovenfor er anført om Erik Bjodaskalles, Olaf Tryggvessøns Farfaders, Æt,
sammenholdt hermed, blive indlysende at Aastrid, Olaf Tryggvessøns Moder, og Aasta, Olaf den helliges
Moder, vare nær beslægtede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free