Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
HA AKON JARL
Kongedømme i Norge1. Dette afholdt ham maaske fra strax at fri til hende; han
drog hjem, og var ilde tilmode den hele Vinter. Næste Sommer drog han atter,
som han sagde, i Austerveg, men landede i Sverige, og lod Sigrid anmode om at
komme ned til Skibet for at tale med ham. Da anholdt han formeligt om hendes
Haand, men hun slog det bort som en Urimelighed, især da han, som hun sagde,
allerede var saa godt gift, han kunde ønske sig. Harald meente dog, at Aasta
ikke var storættet nok, hvor god og brav hun forresten kunde være. Sigrid svarede,
at han maaske havde Ret, men at dog vist begges Lykke og Held nu var hos
hende. Derpaa red hun op igjen til sin Gaard, og ikke længe efter begav Harald
sig, mod sine Mænds Raad, til hende. Samme Aften kom der og en russisk Konge
ved Navn Visevald (Vsevolod), i samme Ærende som Harald2. Begge Konger
bleve viste til Herberge i en gammel Stue med gammelt Huusgeraad; men forresten
bleve de ypperligt, ja altfor vel, bevertede, saa at de selv, alle deres Mænd, endog
de udstillede Vagter, faldt berusede i Søvn. Og nu lod Sigrid sætte Ild paa Stuen,
idet hun tillige stillede bevæbnede Mænd ved Dørene for at dræbe dem, som kom
ud. Alle Gj esterne bleve saaledes enten indebrændte eller dræbte. «Paa den Maade»,
sagde Sigrid, «vil jeg gjøre Smaakongerne kede af at komme fra andre Lande og
frie til mig». Haralds Fostbroder Rane var med nogle Folk bleven tilbage ved
Skibene for at bevogte dem. Da han erfor den sørgelige Tidende, skyndte han sig
hjem, og fortalte Aasta, som da var frugtsommelig, hvad der var skeet. Mere
ærgerlig, som det lader, over Haralds Utroskab, end bedrøvet over hans Død,
begav hun sig hjem til sin Fader, og fødte der Sønnen Olaf (995), der siden som
Olaf den hellige blev Norges navnkundigste Konge3.
1 Ogsaa heraf faar man den bestemteste Forestilling om at Harald grønske ej besad det store Len,
Snorre og de større Kongesagaer tillægge ham, thi hvor store Besiddelser end Sigrid havde, kunne de dog
neppe have maalt sig med hele Viken fra Vingulmark til Lindesnes. Han har sikkert alene været Konge
paa Vestfold eller Grønland, og neppe engang med kongelig Myndighed, men alene med kongelig Titel.
2 Denne Vsevolod omtales ej i de russiske Annaler. Men blandt Russerne var der saa mange
Befalingsmænd, der førte Titel af «Konge» (Knjazh), at Annalerne umuligt kunde optegne alles Navne; dette var
ogsaa Grunden, hvorfor den egentlige Konge eller Overkonge kaldte sig Storfyrste eller Storkonge (veliki
Knjazh). Atter er dette en Bestyrkelse paa, hvor lidet anseet Harald var, naar han kunde sættes i Klasse
med en almindelig Knjazh fra Rusland.
3 Dette er Beretningen hos Snorre (Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 48) og i den større Olaf den helliges
Saga, Cap. 14. Den ældre eller kortere Olaf den helliges Saga (Cap. 1 og 5) har derimod en anden, men,
som det synes, neppe saa rigtig Fremstilling. Ifølge denne skulde Harald først have været Aasta tro, men
være bleven fristet af Sigrid. Den første Gang, han besøgte hende, skulde hun nemlig have tilbudt ham at
dele hendes Leje, men han skulde have svaret: «Aasta ligger alene i Nat, det samme ville vi», hvorover
Sigrid skulde være bleven meget vred. Dog skulde han senere have angret sin Strenge Dyd, og efter Sønnen
Olafs Fødsel have besøgt Sigrid paany for at bejle til hende; men da skulde hun have givet ham Afslag,
«fordi», sagde hun, «Aasta er nu bleven Moder til Olaf, som jeg gjerne selv havde ønsket at have til Søn».
Og derpaa skulde Sigrid, saaledes som det ellers berettes, have ladet Harald og Vsevolod indebrænde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
