Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD JARL PAA ORKNØERNE
121
paa at Sigurd selv ikke formaaede at tilbageerobre dem. Men han holdt sig, som
man ser, skadesløs ved sine Besiddelser i Sy dr øerne og maaske paa Irland. Den
samme Kaare Salmundssøn, der i Slaget ved Dungalsnipen fældte Mælsnechtan,
havde just nylig bragt Sigurd Skatten fra Gille Jarl, hvilken, som ovenfor
omtalt, ej længe efter egtede Sigurd Jarls Syster, og lige til hans Død viste ham
Troskab og Hengivenhed1.
At Sigurd Jarl, uagtet han selv optraadte med saadan Overlegenhed, dog
erkjendte Haakon Jarls Højhed, erfarer man deraf, at den nysnævnte Kaare
Salmundssøn, Sigurds Hirdmand, to Somre efter Slaget ved Dungalsnipen rejste
til Norge for at bringe Haakon Jarl den ham tilkommende Skat (988)2. Vistnok
har man ogsaa forklaret dette om en Deel af den Skat, Kaare i Forvejen havde
samlet fra Sydrøerne, men under alle Omstændigheder udrededes dog denne
Skat i Sigurds Navn, da den blev overbragt ved hans egen Hirdmand. Forresten
lod Haakon ogsaa selv Skat opkræve i Sydrøerne. Vi erfare nemlig, at den samme
Islænding Thorgils Thordssøn, kaldet Arrebeinsstjup, der i Harald Graafelds Tid
forgjæves havde søgt at faa sine Ættejorder i Sogn tilbage3, ogsaa fremsatte en
Anmodning derom til Haakon Jarl, der efter at have erhvervet Magten i Norge
tilegnede sig dem, som saa meget andet Gods, og at Jarlen, efter at have beholdt
ham nogen Tid hos sig for nærmere at lære hans Opførsel at kjende, sendte ham
til Sydrøerne for at inddrive den allerede i tre Aar udeblevne Skat, med Løfte
om, at han, hvis han bestod denne Manddomsprøve, skulde faa sin Anmodning
opfyldt. Thorgils og hans Ven Thorstein hvite fra Sogn rejste afsted paa to Skibe
1 Gille besøgte Sigurd Jarl strax førend denne drog til Irland, hvor han faldt i Briansslaget 1014. Njåls
Saga Cap. 155.
2 Dette Aar kan egentlig blot tilnærmelsesviis udfindes. Man ser af Njåls Saga, at Njåls Sønner rejste
udenlands samme Sommer, som Kolskegg, Gunnars Broder, og Thraain Sigfussøn; at Kolskegg Aaret efter
begav sig til Sven Tjugeskegg i Danmark, og at Njåls Sønner samme Aar opholdt sig hos Sigurd Jarl,
og deeltog i Slaget ved Dungalsnipen. Aaret efter at Kampen ved Dungalsnipen stod, var altsaa Sven
i Danmark; dette maa følgelig være enten i Perioden fra 986 til 989 eller efter 996. Nu erfare vi tillige, at
Thraain, Kaare, og Njåls Sønner samtidigt befandt sig hos Haakon Jarl, da hiin kom med Skatten to Somre
efter Slaget ved Dungalsnipen, at Thraain endnu samme Aar rejste til Island, at de øvrige ligeledes rejste
hjem 2 Aar senere, og at Thraain faa Aar efter blev dræbt, efterladende Sønnen Høskuld, der dog endnu
var en Dreng (sveinn), opfostredes af Njål, og sidenefter, ved Femterdommens Oprettelse 1004 fik Godord
og giftede sig. For at kunne erhverve et saa anseeligt Embede uden Arv, maa han dog da vel mindst have
været 24 Aar, altsaa fød 980. Men han vilde i saa Fald ej have kunnet kaldes en Dreng ved Thraains Død,
hvis denne var indtruffen længe efter 990; det er altsaa i Tidsrummet 986—989 at man maa søge Kolskeggs
og Njålssønnernes Udenlandsrejse, og heller tidligere end senere, da ellers deres Hjemkomst kommer for
nær ind paa Thraains Drab. Deres Udfart sættes altsaa 985, Slaget ved Dungalsnipen følgende Aar, Rejsen
til Norge 988, Hjemrejsen til Island 990 og Thraains Drab 992 eller 993. — Man har heller intet andet Valg,
thi lader man Udenlandsrejsen finde Sted 995, vilde Njålssønnerne ikke to Aar efter finde Haakon Jarl
i Norge, og Thraains Drab vilde falde 1001 eller 1002.
3 Se ovf. S. 37—39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
