Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
HA AKON JARL
Skoterne et nyt og heldigere Forsøg paa at befri deres Fædreland fra Sigurds
Herredømme. De nærmere Omstændigheder derved omtales ej, kun saa meget
veed man, at Sigurd pludselig fik Efterretning om, at de skotske Jarler
(Maor-mors) Hunde1 og Mælsnechtan havde dræbt hans Svoger Haavard i Thrasvik
(Freswick), og holdt Havnene ved Pettlandsfjorden besatte, for at intet
Budskab skulde gaa til Orknøerne. Sigurd samlede strax en Hær og drog med den
over til Katanes, hvor han landede ikke langt fra Dungalsnipen (Duncansby
Head). Her hørte han at, Hunde og Mælsnechtan laa med deres Hær lige i
Nærheden. Strax angreb han dem, og efter en heftig Kamp, der i Førstningen saa
ud til at blive uheldig for Nordmændene, lykkedes det ham at sejre. Mælsnechtan
faldt for Sigurds tapre Hirdmand, Kaare Salmundssøns Haand, og Hunde flygtede.
Sejren nyttede ham imidlertid ikke til andet end at skaffe ham endeel Bytte,
thi da han erfoer, at den mægtige Mælkolm, Finnlaichs Brodersøn og nu
Maor-mor i Moray, samlede en ny og overlegen Hær mod ham ved Duncansby, fandt
han det raadeligst at vende tilbage til Orknøerne, og der tales ikke om, at han
senere erobrede Nordskotland tilbage2. Man erfoer endog at han flere Aar efter,
da Mælkolm imidlertid var bleven Konge i Skotland3, paa en fredeligere Maade
søgte at faa sit Tab erstattet, idet han indgik Venskab med Mælkolm og egtede
hans Datter, øjensynligt for at faa Katanes og Suderland, hvilket Landskab
Mælkolm siden skjenkede den af dette Egteskab fødte Søn Thorfinn: Beviis nok
og ligeledes kort Tid førend Kjartan, Thurids, og som man troede, hendes Elsker Bjørn
Breidvikinga-kappes Søn blev fød (985). Thorodds Æventyr i Sydrøerne har altsaa fundet Sted ved 983, hvilket viser,
at Sigurd allerede da var Jarl. Man kunde maaske udstrække hans Regjeringstid endnu længer op, da det
i Kristnisaga (Cap. 1) heder at Thorkell Kravla (se ovf. B. II. S. 411) var en af de største Høvdinger paa
Island i Aaret 981 eller 982, da Thorvald Vidførle opholdt sig der med Biskop Frederik; men af
Vatns-dølasaga Cap. 43—45 ser man, at Thorkell ved en Udenlandsrejse, han foretog førend han blev Høvding,
allerede forefandt Sigurd Lødvessøn som Jarl paa Orknøerne.
1 Navnet «Hunde» er nordisk, ikke gaelisk, men da man finder, at en Son af Sigurd Jarl senere kaldes
«Hvelpr» eller «Hundi», maa man slutte at dette Navn kun er en Oversættelse af et gaelisk Navn, der betyder
«Hvalp» eller «Hund». Et saadant Ord er Cuilen, hvilket tillige var Navnet paa Kong Keneds Forgænger.
Maaske man i den ovenfor nævnte «Hunde» kan finde en Slægtning af hiin Cuilen, hvis Søn Konstantin
siden dræbte Kened.
2 Se Njåls Saga Cap. 96.
3 Uagtet Fordun 4de Bog Cap. 33, 38 o. s. v. kun kjender een Mælkolm som Konge af Skotland, og
tidligere lader ham optræde som Konge af Kumberland, ser man dog af Tighernachs Annaler (0’Connor
Rer. hib. ser. II 281) at der desforuden var en Kong Mælkolm, Mælbrigdes Søn, og Sønnesøn af Ruairi
(Finnlaichs Fader) i Skotland, hvilken døde 1029 eller 1030. Disse tvende Konger ved Navn Mælkolm ere
i de fleste Annaler slaaede sammen til een. Muligt, at de have ligget i Strid med hinanden indbyrdes, og
saaledes været samtidige. Mælkolm Keneds Søn døde 1034, men Simeon af Durham nævner ham allerede
ved 1018. Men paa denne Tid har der aabenbart hersket Uroligheder i Skotland, hvorom de magre Annaler
intet indeholde. Saaledes omtaler Orkn. Saga (Cap. 32) og den samtidige Amor Jarlaskald en Konge eller
Fyrste i Skotland mellem 1020 og 1030 ved Navn Karl Hundasøn, maaske en Søn af den ovennævnte Hunde
(Cuilen?).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
