Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYDRØERNE SKATSKYLDIGE UNDER NORGE 123
kan man neppe tvivle. Man kan og være vis paa, at en saa herskesyg men tillige
klog Mand, som Haakon, har benyttet sig af enhver Lejlighed og ethvert Middel
til at hævde sit Herredømme over Norges Skatlande, og i Særdeleshed over
Orkn-øerne, hvor det fremfor Alt maatte være ham af Vigtighed at hindre Gunnhilds
Sønner fra atter at finde Tilhold.
19. Begivenheder paa Færøerne. Sigmund Brestesøn.
Paa Færøerne herskede allerede siden Harald Graafelds Tid den mægtige
Blot-mand Hajgrim i Sudrø over den sydlige Halvdeel; den anden Deel havde derimod
Brødrene Breste og Beine paa Skuvø i Len af Haakon Jarl. Da det som ovenfor
nævnt, udtrykkeligen siges at Hafgrim havde faaet sin Deel i Len af Harald
Graafeld, Breste og Beine derimod sin af Jarlen, skulde man formode, at
Hafgrim ikke har anerkjendt Jarlens Overherredømme, men enten hersket aldeles
uafhængigt, eller endnu for et Syns Skyld udgivet sig for Erikssønnernes Vasal.
Saa meget er vist, at han stod paa en spendt Fod med Brødrene paa Skuvø, og
alene ventede paa Lejlighed til at komme i Kast med dem. Denne fandt han,
da to af de Mænd, der opholdt sig hos ham, kom i Uenighed om, hvo der var
den ypperste Høvding paa Øerne. Den ene, Einar Sudrøing, en Frænde af Breste
og Beine, holdt paa disse, men den anden, Eldjarn Kambhatt, paa Hafgrim selv;
det ene Ord tog det andet, og Enden blev, at Eldjarn slog til Einar med et Stykke
Træ, hvorpaa Einar slog Eldjarn i Svime med en Øxhammer. Hafgrim jog nu
Einar bort, og bad ham fare til sine Frænder paa Skuvø, idet han lagde til, at
seent eller tidligt maatte han nok selv komme til at prøve Kræfter med dem.
Breste tog venligt imod Einar, og lovede ham sin Beskyttelse. Den hidsige
Hafgrim tøvede ikke længe med at velte sig ind paa ham, hvortil han nu troede at
have fundet et godt Paaskud. Endnu om Vinteren efter den Høst, Slagsmaalet
havde været, begav han sig til Skuvø og fordrede Erstatning for den Overlast,
Eldjarn havde lidt. Breste tilbød Lov og Dom til Thinge, men Hafgrim fordrede
Selvdom, hvorpaa Breste saa meget mindre vilde indlade sig, som Eldjarn havde
været Angriberen. Ikke desto mindre stevnede Hafgrim Einar til Thinget i
Thorshavn paa Strømø, hvor han tænkte med Overmagt at sikre sig en fordeelagtig
Dom. Men Breste og Beine fremmødte ogsaa heel mandsterke, og forspildte Sagen
for Hafgrim, idet den lovkyndige Breste tillige fordrede Eldjarn erklæret fredløs,
fordi han overfaldt sagesløs Mand. Hafgrim sagde at dette skulde hevnes. Breste
svarede at han ikke ændsede hans Trusler. Dermed skiltes de for den Gang.
Hafgrim forsøgte nu at hverve flere formaaende Mænd til at gjøre fælles Sag
10 —Munch: Det norske Folks Historie. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
