Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
HA AKON JARL
med ham i et Angreb paa Brødrene. Først henvendte han sig til sin Svigerfader,
men denne, som var en ædel Mand, vilde intet høre derom, ja kastede endog et
Spyd efter Hafgrim, da han begyndte at give onde Ord. Bedre Lykke havde
Hafgrim hos den trædske og pengebegj ærlige Thrond i Gøte, der, uagtet han var
en rig Mand og desuden kjødeligt Søskendebarn til Brødrene, dog ved Løftet
om en betydelig aarlig Afgift, Hafgrim tilbød at yde ham, lod sig bevæge til at
deelt age i Anslaget mod deres Liv. Efter Thronds Raad overtalte Hafgrim ogsaa
hans Morbroder Bjarne paa Svinø ved et lignende Løfte, og Planen aftaltes nu
mellem dem. Breste og Beine ejede foruden Skuvø ogsaa Øerne Store og Lille
Dimun, hvilken sidste var ubeboet, men hvor de havde Sauder og Køer gaaende.
Engang havde de været ude paa Lille Dimun og skulde ro over til Store Dimun.
De vare fuldt bevæbnede, men havde ingen andre Folk med sig, end deres to
Sønner, nemlig Brestes Søn Sigmund, der kun var 9, og Beines Søn Thore, der
kun var 11 Aar gammel. Da de ikke vare langt fra Store Dimun, saa de trende,
med væbnede Mænd fuldt besatte Skuder komme roende; der var 12 Mand i
hver Skude, og som Anførerne for hver af dem kjendte de Hafgrim, Thrond og
Bjarne. Det var let at se at disse havde Ondt i Sinde, da de søgte at afskære
dem fra Land1. Det lykkedes dem dog at komme hen til en Klippe ved
Strandbredden; der løb de op, da den var et godt Forsvarssted, og lode Drengene sætte
sig ved Siden af dem. Hafgrim og Bjarne anfaldt dem strax, men Thrond
forblev nede paa Fjæren og vilde ikke deeltage i Kampen, mere, som man af hans
senere Færd kan se, for at undgaa altfor slem Eftertale, end fordi han i sig selv
følte nogen Betænkelighed ved at volde sine Frænders Død. Hafgrim kunde
imidlertid længe intet udrette mod de kjække og kampfærdige Brødre, især Breste,
der havde valgt sig den farligste Post. Hafgrim bebrejdede Thrond, at han ikke
efter Aftale hjalp ham; men Thrond skammede ham ud fordi han ikke selv 24de
kunde faa Bugt med tvende. Da løb Hafgrim i Hidsighed op ad Klippen, og
gjennemborede Breste, men i samme Øjeblik kløvede ogsaa Brestes Sverd hans
Skulder, saa at de begge styrtede døde ned af Klippen. Strax efter maatte ogsaa
Beine bukke under. Thrond vilde nu at man tillige skulde dræbe Smaadrengene
Sigmund og Thore, for at de ikke, naar de bleve voxne, skulde hevne deres Fædres
Død. Men Bjarne modsatte sig med Bestemthed denne Grusomhed, og Thrond
vendte strax klogeligt Talen om, foregivende at Forslaget heller ikke havde været
1 Efter færøiske Sagn skal Hafgrim have ligget paa Udkig efter Brødrene Breste og Beine paa den
bratte Klippe Mjovanes, nordøstligt paa Sudrø, mellem Hvalvik og Hvalbofjord, lige over for lille Dimun;
hans Følge skal imidlertid have opholdt sig hos Bonden paa Gillje, hvis Datter Hafgrims Søn Assur siden
egtede. Rafns Udg. af Færeyingasaga, Fortale S. XXX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
