Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGMUND BRESTESØNS BARNDOM OG UNGDOM 127
Fosterfader, som gav ham Ret i, at de nu maatte søge at blive kjendt med andre
Folk og skaffe sig nogen Forfremmelse. Han lod dem forsyne med Klæder og
alt det øvrige nødvendige til Rejsen, og fulgte dem paa Vejen efter at de havde
sagt hans Hustru og Datter Farvel, hvilket især gik den sidste til Hjerte. Da
de vare komne saa vidt over Fjeldet, at de kunde se Vejen til Orkedalen, skiltes
ogsaa Bonden fra dem, efter at han først havde aabenbaret dem, hvo han var
og hvad han havde oplevet. Han fortalte dem nu, at hans rette Navn var Thorkell
Tørfrost, — et Tilnavn han havde faaet fordi han i sin Ungdom syntes saa godt
om at gaa paa Jagt ved Vinterens Begyndelse, naar der var Barfrost eller
Tørfrost — og at han havde hjemme paa Hedemarken, hvor hans Fader havde været
en rig og anseet Bonde. Han havde bejlet til sin nuværende Hustru Ragnhild,
der var en Datter af den mægtige Thoralf, Oplændingekongernes Sysselmand, og
da denne negtede ham hendes Haand, fordi han ej var fornem nok, havde han
røvet hende og flygtet til Skoven med hende, ledsaget af tolv paalidelige Venner.
Thoralf havde sat efter ham med mange Folk; det var kommen til en Kamp,
hvori Thorkell og hans Venner, haardt saarede, maatte tage Flugten, og lade
Ragnhild tilbage; men hvorved ogsaa Thoralf blev dødeligt saaret, saa at han
kort efter sin Hjemkomst opgav Aanden. Thorkell, sigtet som hans Banemand,
blev paa et Thing, Oplændingerne nu holdt, lyst utlæg, og efter at have tilbragt
en Tid i nogle afsidesliggende Huler, havde han søgt sig et sikrere og behageligere
Opholdssted i Fjelde og Ødemarker, efter atter at have taget Ragnhild med.
Saaledes var han for 18 Aar siden kommen til denne afsidesliggende Dal, hvor
han siden den Tid havde levet aldeles afsondret fra Folk, ernærende sig
fornemmelig ved Jagten, og kun to Gange hvert Aar vovende sig ned til Bygden for at
indkjøbe hvad der ellers behøvedes til Huset. Rigtigheden af denne Fortælling1,
der alene grunder sig paa Thorkells eget Udsagn og ikke bevises ved andre
Vidnesbyrd, maa staa ved sit Værd, og alt hvad man kan sige om den er, at den i det
mindste ikke lader usandsynlig, ligesom den ogsaa kaster et ret interessant Lys
over Forholdene paa Oplandene, hvor det altsaa lader til at Smaakongerne af
Harald Haarfagres Æt herskede i Fællesskab. Den Dal, hvor Thorkell Tørfrost havde
slaaet sig ned, og hvor Sigmund og Thore havde fundet den kjærlige Modtagelse
i hans Huus, synes efter Beliggenheden at dømme at maatte have været
Foldalen, hvis første Beboer altsaa Thorkell Thurrafrost var; fra Foldalen maa han
have fulgt dem over Fjeldet til Kvikne, der hører til Orkedalen i vidtløftig For-
1 Færeyingasaga Cap. 14—16. Olaf Tryggv. Saga Cap. 182. Ogsaa Beretningen om Sigmunds og
Thores eget Ophold hos Thorkell bærer Præget af Udsmykkelser, især hvad der fortælles om deres Æventyr
med en Bjørn, som de dræbte, Fær. Saga Cap. 12, Olaf Tryggv. Saga Cap. 183.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
