Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
HA AKON JARL
Underholdning de Penge, han havde faaet af Thrond. I to Aar skulle de deraf
have holdt sig i Viken, rimeligviis i Tunsberg, men da var det ogsaa forbi med
Pengene, og de besluttede nu at begive sig til Haakon Jarl, hvis Hirdmænd deres
Fædre havde været, og af hvem de saaledes havde Grund til at vente sig nogen
Hjelp. De toge Vejen over Hedemarken og Gudbrandsdalen, og kom ikke til
Dovrefjeld førend henimod Vinteren, da det allerede havde begyndt at sne.
Desuagtet gave de sig til at vandre over Fjeldet, men de fore vild og laa ude i flere
Nætter uden Mad. Thore, skjønt den ældste af dem — han var nu 14 Aar
gammel — blev saa afkræftet, at han lagde sig fore, men Sigmund, skjønt to Aar
yngre, var saa meget sterkere, at han tog ham paa Ryggen og bar ham videre.
Han havde dog vel neppe kunnet frelse hans eller sit eget Liv, hvis de ikke nu
vare komne til et Sted, hvor det gik ned ad Bakke. De fandt et Dalføre, som de
fulgte; snart begyndte de at lugte Røg, og endelig kom de nede i Dalen til en
Gaard, hvor de gik ind og fandt kun to Kvinder, en ældre, og en halvvoxen Pige.
Her bleve de vel modtagne, bevertede og forsynede med Natteleje; men Kvinderne
ytrede dog, at Husbonden neppe vilde synes derom, naar han kom hjem fra Jagten.
En Stund efter kom han hjem med et fældet Rensdyr paa Ryggen, og tilkjendegav
ganske rigtigt sin Misfornøjelse med at hans Hustru og Datter havde modtaget
Fremmede, hvilket, som han sagde, var den bedste Maade til at røbe deres
Opholdssted; men de forestillede ham, at de dog ikke kunde lade to stakkels
Smaadrenge, som disse, dø lige under deres Huus. Dermed gav Manden sig ogsaa
tilfreds, Næste Dag var han meget venlig mod Drengene, og bad dem blive der
og hvile sig den Dag. Og den følgende Dag indbød han dem til at blive der den
hele Vinter, siden de nu engang havde taget Fejl af den rette Vej, og det paa
alle Kanter var langt til Bygden. Drengene modtoge Tilbudet, og Bonden og
Kvindfolkene kom til at holde saa meget af dem, at han ved Vinterens Ende
gjorde dem det Forslag at blive der fremdeles, indtil de vare voxne. Venneløse
og forældreløse som de vare, lode de sig ikke dette sige to Gange, og bleve nu i
fem Aar hos Bonden, der imidlertid lærte dem op i Legemsøvelser og alslags
Vaabenfærdighed, hvori han viste sig som en stor Mester, og hvori ogsaa begge
Frænderne bragte det vidt, dog Sigmund meest. Sigmund og Bondens smukke
Datter Thurid vare jevnaldrende, og begyndte snart at fatte Kjærlighed til
hinanden. Forældrene lagde heller ikke nogen Hindringer i Vejen for deres Samtaler1.
Da de fem Aar vare omme, havde Sigmund naaet sit 18de Aar, og var voxet
op til at blive en stor, sterk, og i alle Færdigheder udmerket dygtig Yngling.
Han begyndte nu at længes efter at se sig om i Verden, og talte derom til sin
1 Færeyingasaga Cap. 1—12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
