- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
129

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SIGMUND BRESTESØN HOS HAAKON JARL

129

sldb, laa ved Elve-Skærene. Vikingen selv faldt med mange af sine Mænd, og
Sigmund erobrede to af hans Skibe, af hvilke det ene var Drageskibet, med meget
Bytte. De øvrige tre undkom. Efter at have besøgt Erik Jarl i Viken vendte
Sigmund og Thore om Høsten tilbage til Haakon Jarl, der tog godt imod dem,
og om Julen gjorde dem begge til sine Hirdmænd. (985). Sommeren efter lyste
han paa Frostathing, efter Sigmunds Anmodning, Thorkell Tørfrost sykn, det vil
sige ophævede hans Utlegd, saa at han atter frit kunde opholde sig i Landet, og
sendte Bud efter ham. Han kom ogsaa strax med sin Hustru og Datter, der
Sommeren i Forvejen havde født et Pigebarn, som fik Navnet Thora; og Jarlen
udnævnte ham ej længe efter til sin Sysselmand i Orkedalen1.

Det næste Tog, som den gamle Fortælling om Sigmund lader ham udføre,
skal have været mod Sverige. Først flere Aar senere (994) lader den ham deeltage
i Slaget mod Jomsvikingerne i Hjørungavaag og hugge begge Hænder af Bue
digre, saaledes som det ovenfor er omtalt2. Men for saa vidt det virkelig skal
tages for sikkert, at Sigmund var med i dette Slag, og at Beretningen om den
Heltegjerning, han der udførte, ikke er en sildigere Udpyntning af hans
Levnets-historie, maa den, efter hvad der forhen er viist, henføres til denne Mellemtid,
da han om Vinteren og Vaaren 985—986 opholdt sig ved Haakons Hird3. Toget
til Sverige er især merkeligt fordi det oplyser, at Haakon Jarl paa denne Tid
befandt sig i et spendt Forhold til Sviakongen. Tolv norske Kjøbmænd havde
om Vinteren faret over til S vi th jod, og paa Kjøbstevnen var der opstaaet Uenighed,
der endtes med at en af Nordmændene dræbte en Svensk. Da Kong Erik erfoer
dette, sendte han sine Gjester hen for at dræbe alle de 12 Nordmænd, hvilket
ogsaa lykkedes dem. Dette besluttede Haakon at hevne, og sendte Sigmund
afsted med en temmelig betydelig Styrke, deels fra Hirden, deels af Ledingsfolk,
for at gjeste Sverige og tilføje Sviakongen nogen Skade. At Haakon paa denne

1 Færeyingasaga, Cap. 16—19, 26. Olaf Tryggv. Saga Cap. 184. 2 Se ovf. S. 107.

3 Dette er saa meget rimeligere, som det altid synes at være et mistænkeligt Sammentref, at Sigmund,
efter at have bosat sig paa Færøerne, just skulde slumpe til at opholde sig i Norge den Vinter, da
Joms-vikingeslaget stod. Et enkelt Haandskrift (Flatøbogen) vil ogsaa vide at Thorkell Tørfrost skal have været
med i dette Slag som Skibsstyrer. Dette er en ligefrem Følge af den Omstændighed at hans Svigersøn
Sigmund nævnes som en af Deeltagerne. Ifølge den ovenfor fulgte Beregning, hvorved Thorkell bliver sykn
Sommeren 986, er det ikke muligt at han kan have været med; dog maa det merkes at Sagaens egne
Angivelser om Thorkells Landsvists-Erhvervelse er ledsaget af nogen Urede, eftersom den lader Sigmund
samme Sommer følge Jarlen til Frostathing, uagtet det tidligere udtrykkeligt heder, at han den Sommer,
fra Vaar til Høst, var paa Tog i Sverige. Overhoved kan man ikke regne disse Tidsangivelser saa nøje.

Sigmund kan vistnok være kommen et Par Aar før eller senere til Jarlen, have udført Bedrifter, der ej
nævnes, og igjen ej have udført andre, der tillægges ham, f. Ex. Toget mod Harald Jernhaus. Forresten
synes det, efter den ovenfor (S. 110) anførte Notits, som om allerede Are frode havde berettet om Sigmunds
Kamp med Bue digre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:51:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free