Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
HA AKON JARL
Tid, kort efter Jomsvikingeslaget, ikke var i den bedste Forstaaelse med Kong
Erik i Sverige, er saa meget mere rimeligt, som vi ikke længe efter se denne i
Forbindelse med Haakon Jarls Fiender, Jomsvikingerne. Sigmund lagde paa
Vejen ind til Viken og hilsede paa Erik Jarl, som forsterkede ham saaledes, at
han nu havde over 300 Mand og fem vel udrustede Skibe. Med denne Styrke
drog han gjennem Øresund, og skal have gjort et ødelæggende Indfald paa
Sveriges Østkyst, hvorved Sysselmanden Bjørn, der vilde sætte sig til Modværge,
blev dræbt; han skal og have overvundet to af Sviakongens Lendermænd, der
laa i Baghold for ham ved en 0 udenfor Svithjod, og skal have fældt den ene.
Det følgende Aar skal Sigmund efter Jarlens Ønske have gjort et Tog til de vestlige
Farvande for at opsøge og dræbe en vis Harald Jernhaus, hvilken Jarlen havde
lyst utlæg formedelst den Ustyr, han havde øvet i Norge. Sigmund skal have
fundet ham ved Anglesey, og efter en Dags Kamp sluttet Fred og Forbund med
ham; ja han skal endog have taget ham med til Norge og med stor Møje bragt
det dertil at Jarlen tilgav ham1.
Sigmund havde nu endelig erhvervet saa megen Magt og Anseelse, at det
kunde være paa Tide for ham at tænke paa et Tog til Færøerne for at hevne sin
Fader og skaffe sig sine fædrene Besiddelser tilbage. Han talte derom til Jarlen,
som lovede ham sin Bistand, og endnu samme Høst lod bygge to Knerrer til ham,
da han ansaa Farvandet omkring Øerne altfor farligt for Langskibe. Assur,
Haf-grims Søn, var nu voxet til, og bleven en stor og rask ung Mand: han var omtrent
jevnaldrende med Sigmund. Thrond havde skaffet ham et godt Giftermaal2, og
foruden hans Fædrenegaard ogsaa overladt ham Brestes og Beines Ejendomme,
ligesom han og havde overdraget ham Raadigheden over den Halvdeel af Øerne,
de havde haft i Len: men den egentlige Hersker var dog Thrond, thi han ledede
ganske den uerfarne og lidet forstandige Assur, ikke at tale om, at han var den
rigeste Mand i Øerne. Assur havde nu ikke færre end tre Hovedgaarde, paa hvilke
han skiftedes til at bo; den ene var hans Fædrenegaard Hov paa Sudrø, den anden
paa Skuvø, og den tredie paa Store Dimun: de to sidste havde tilhørt Breste og
Beine. Paa Store Dimun er der kun eet Landingssted, og Opgangen til Gaarden
paa Øen er derfra ad en stejl Klippevæg, hvor man maa klatre op ved Hjelp af
Indhug i Klippen, og hvor een Mand let kan forsvare Øen mod mange Angribere.
Her lod Assur opføre et Virke eller Befæstningsverk om Gaarden, og opholdt sig
jevnligt der med tredive Mand; naar han rejste mellem sine Gaarde, havde
han ikke færre end 20 Mand med sig. Han maa vel allerede have ventet
1 Færeyingasaga Cap. 19—21.
2 Ifølge Sagnet med Datteren af Bonden paa Gillje, se ovf. S. 124 Note.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
