Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGMUND HERRE OVER FÆRØERNE 135
bleven meget vennesæl. Endog med Bjarne paa Svinø levede han i den bedste
Forstaaelse, og denne meglede ofte mellem ham og Thrond, hvor det ellers vilde
være kommet til aabenbar Fejde. Den følgende Vaar, da Alle atter vare samlede
paa Thinget, krævede Sigmund Resten af de tilbagestaaende Bøder. Thrond
fremsatte paa ny Modfordringen i Leifs Navn, og Mange lagde et Ord ind med
om det Ønskelige i at en Overeenskomst kunde komme istand. Sigmund sagde,
hvad der vist ogsaa var ganske rigtigt, at om han endog gik ind paa Thronds
Forslag, vilde Leif neppe faa mere af Pengene, end han selv; imidlertid erklærede
han sig for gode Mænds Ord villig til at lade dem blive henstaaende indtil videre,
dog med det udtrykkelige Tillæg, at han hverken eftergav dem eller vilde betale
Bøder. Om Høsten (993) drog han atter over til Norge med Thore, for at bringe
Jarlen den aarlige Skat; hans Hustru Thurid blev tilbage. Han skal have opholdt
sig hos Jarlen om Vinteren, og det er denne Vinter, i Løbet af hvilken han efter
Færeyingasagas Udsagn skulde have deeltaget i Jomsvikingeslaget og hugget
Hænderne af Bue digre, hvilken Bedrift, om han end har udført den, dog efter
hvad der ovenfor er viist, maa have været udført syv Aar tidligere, saa at det vel
endog er uvist, hvor vidt Sigmund virkelig har tilbragt denne Vinter i Norge,
især da han efter sit Giftermaal synes at have haft stadigere Vinterophold paa
Færøerne end før. Sigmund tilbragte nu et Par Aar i Rolighed paa Færøerne.
Han beherskede disse uden at nogen bestred hans Myndighed. Jarlen fik den
bestemte Skat, og saaledes var Haakons Herredømme over dette Skatland nu ved
Sigmunds Dygtighed fuldkommen befæstet1.
20. Begivenheder paa Island.
Over Island synes Haakon Jarl ikke at have udøvet nogen Indflydelse, eller
endog at have gjort det mindste Forsøg paa at erhverve den. Overhoved er Haakon
Jarls Regjeringstid den, i hvilken Islands selvstændige politiske Udvikling
fornemmelig falder, og i hvilken Forholdene gjennem idelig Strid og Fejde, saavel
mellem enkelte Personer som mellem hele Familier, i Særdeleshed ordnede sig,
og de Bestemmelser, Øens viseste Mænd allerede havde vedtaget for at organisere
et ordentligt Statssamfund, levede sig ind hos Folket, og vakte en Almeenaand
hos dette, der siden i høj Grad bidrog til at lette Christendommen Indgang, da
den begyndte at prædikes for Alvor og med Kraft. De Storme, under hvilke denne
Udvikling fandt Sted, bidroge i høj Grad til at stille enkelte kraftige og
talentfulde Mænds Bedrifter i et mere end almindeligt glimrende Lys, og det er derfor
1 Færeyingasaga, Cap. 24—27. Olaf Tryggv. Saga, Cap. 185, 186.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
