- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
137

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ISLANDS POLITISKE UDVIKLING 137

sin Værdighed at bøde for nogen Forseelse, som han selv havde begaaet, og der
var ingen Ret at faa af ham. Han havde aflagt et ubesindigt Løfte om at ville
dræbe den Mand, der vovede at ride paa en Hest, som han havde helliget Frey.
Da en af hans egne Folk, ved Navn Einar, en dygtig ung Mand, som han selv
gjorde meget af, havde overtraadt dette Forbud, dræbte han ham virkelig, men
vilde dog ikke betale hans gamle Fader Bøder, skjønt han rigtignok paa en anden,
for ham selv ærefuldere Maade søgte at gjøre ham Fyldest. Men Rafnkell
forregnede sig her, thi Einars Søskendebarn, den snue og driftige Saam, tog sig saa
ivrigt af hans Faders Sag, og skaffede ham saa mægtige Støtter paa Althinget,
at Rafnkell blev dømt fredløs. Ved de samme mægtige Mænds Bistand lykkedes
det ogsaa Saam at faa Rafnkell i sin Magt, og sætte sig i Besiddelse af hans Gaard
og Godord; kun af Naade og Barmhjertighed skjenkede han Rafnkell Livet, efter
at have tilføjet ham den for en saa ærekjær Mand utaalelige Ydmygelse, at lade
ham og hans Folk hænge en Stund med Hovedet nedad, ved Remmer, dragne
gjennem deres Ankelsener, og efter at have affordret ham det Løfte, ikke at
bosætte sig i Nærheden af det Hered, hvor han hidtil havde hersket. Som en Følge
deraf flyttede Rafnkell østover Lagarfljot til en liden Gaard, hvor han en Stund
levede i meget smaa Omstændigheder. Men efterhaanden kom han sig, byggede
en stor Gaard, og blev mere og mere anseet, optog og ryddede nyt Land; der
flyttede Folk til, hvilke nu saa meget heller erkjendte ham for Høvding, som han
viste sig langt retfærdigere og humanere end forhen; de som ej med det gode vilde
erkjende ham, nødsagedes dertil. Saaledes opstod der et nyt Hered og et nyt
Thing, og han blev mægtigere end før. Det lykkedes ham senere at faa Bugt med
Saam og vinde Adalbol og sit gamle Godord tilbage. Derved blev dette saa meget
større, da det senere oprettede Thinglag føjedes dertil1.

Dette og lignende Exempler vise, hvor ubestemte Thinglagenes Grændser i
Førstningen maa have været, og det er let at indse, hvilken Ulempe deraf maatte
opstaa. Paa denne Mislighed blev der endelig raadet Bod, og Thinglagenes Grændser
ordentligt bestemte, i Anledning af en stor Thingtrætte, der kort efter Kong Haakon
den godes Død fandt Sted mellem den mægtige Breidfjording Tinord Gelle og den
lige saa mægtige Sønderlænding Odd, Tunge-Odd kaldet, fordi hans Gaard
Breida-bolstad i Reykjardal ved Borgarfjorden var beliggende paa den store Landtunge
mellem Reykjardal og Hvitaa. Om Thord Gelle, Olaf Feilans Søn, er forhen talt2;
Tunge-Odd var en Søn af den ovenfor3 nævnte Anund Breidskegg og forestod
Hovet paa Hofstad i Reykjardal halvt med de saakaldte Geitlændinger, eller

1 Rafnkell Freysgodes Saga, især S. 1—3 (nyeste Udgave, Kjøbh. 1847).

2 Se ovf. B. II. S. 401. 8 B. II. S. 183.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free