Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BLUNDKETIL OG HØNSETHORE
139
Mand, havde lykkeligviis været borte denne Nat hos sin Fosterfader Thorbjørn,
og drømt at han saa sin Fader staa i lys Lue. Dreven af bange Anelser ilede
han om Morgenen hjem med Thorbjørn, men fandt Gaarden nedbrændt og
Mordbrænderne borte. Thorbjørn raadede ham til at ty til Tunge-Odd om Hjelp i
denne Nød. Herstein føjede ham deri, skjønt han just ikke lovede sig nogen
synderlig Bistand af denne egennyttige Mand. De kom til Odd, Thorbjørn fremførte
deres Ærende, og Odd fulgte strax med dem til Brandstedet. Men istedetfor at
hjelpe dem, greb han her en brændende Birkerafte fra Huset, og red med den
rundt om Husene mod Solen, idet han sagde: «her tager jeg mig Land til Ejendom,
thi dette kalder jeg nu ikke længer nogen bebygget Gaard; hører det, I Vidner!»1
Herstein var altsaa nu værre faren end før. Men efter den kloge Thorbjørns Raad
henvendte han sig til en anden anseet og veltænkende Nabo, ved Navn Thorkell
Trefil, der lovede ham sin Bistand; Thorkell fulgte ham igjen til den gjæve og
stridsøvede Gunnar Livesøn, en Svoger af Thord Gelle, og fik ham til at fæste
Herstein sin Datter Thurid, følgelig ogsaa love ham sin Beskyttelse, førend han
erfoer i hvilken Nød han var stedt. Men da Gunnar dog ogsaa ønskede at faa
Thord Gelles Samtykke hertil, eftersom Thurid var dennes Systerdatter, fulgte
han med Herstein til Thords Gaard Hvam, og aflokkede ham hans Samtykke
paa samme Maade, som man havde aflokket ham hans eget, nemlig ved ej at
rykke ud med Efterretningen om Blundketils Brand, førend Løftet allerede var
givet. Thord blev vistnok meget vred og sagde at man havde holdt ham for Nar;
men det var nu for silde, og han kunde ikke unddrage Herstein sin mægtige
Beskyttelse. Ved Brylluppet, som stod paa Hvam hos Thord Gelle, aflagde Herstein
det højtidelige Løfte, inden næste Althings Ende om Sommeren at have faaet
Arngrim Gode dømt landflygtig, eller have Selvdom; Gunnar aflagde det samme
Løfte med Hensyn til Thorvald Oddssøn. Thord selv vilde intet Løfte aflægge,
men Gunnar sagde at han nok kunde skjønne, han bestemte sig Odd selv til
Modstander. Det blev nu meget uroligt i Heredet, og paa begge Sider samlede man
Folk. Det var Lov, at en Drabssag skulde søges paa det Thing, der laa nærmest
Vetvangen eller Gjerningsstedet; følgelig stevnede Thord Gelle Sagen til
Thingnes-Thing, hvortil Egnen østenfor Borgarfjorden hørte. Thord begav sig paa Vejen
derhen med 200 Mand, men Odd formeente ham Overgangen over Hvitaa med
det dobbelte Antal Folk; der faldt Mænd paa begge Sider, og Thord maatte med
uforrettet Sag vende om igjen. Nu indstevnede Thord Sagen for Althinget, og
her var han den meest mandsterke. Thord søgte at hindre Odd, der havde 300
I Det var nemlig vedtaget, at man kunde tage ubebygget Land til Ejendom ved at fare om det med
en brændende Brand, s. o. B. I. S. 110, B. II. S. 157.
II —Munch: Det norske Folks Historie. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
