Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
HA AKON JARL
Mand, fra at betræde Thingets fredhellige Grund; det kom atter til Kamp, og
der var allerede sex Mænd faldne af Odds Skare, da velsindede og fornuftige
Mænd, som frygtede for at hele Thingalmuen skulde komme op at strides, lagde
sig imellem, og fik Sagen bragt til Forlig. Odd maatte give efter, og Sagen blev
paadømt saaledes, at Arngrim Gode og alle de øvrige der havde været med ved
Indebrændingen, erklæredes fredløse, dog skulde Thorvald Oddssøns Fredløshed
alene vare i tre Aar. Hønsethore blev siden dræbt af Herstein. Men i Anledning
af denne Sag holdt Thord Geile en lang og forstandig Tale paa Lagberget, hvori
han viste, hvor ilde faren man var ved at maatte drage i fremmede Hereder for
at søge Thing i Anledning af Drabssager eller fordre Erstatning for lidte
Fornærmelser; han havde nu selv prøvet, hvor vanskeligt det var paa denne Maade at
faa sin Ret, og var overbeviist om, at der endnu vilde opstaa mange andre Ulemper,
hvis man ej raadede Bod derpaa. I og for sig var det Princip, han ønskede
afskaffet, det naturligste, og det, som i de fleste Lovgivninger har været fulgt;
imidlertid havde hans Tale den gode Virkning, at Landets Inddeling ordnedes;
thi det blev nu deelt i Fjerdinger, af hvilke hver skulde indeholde tre Thinglag
undtagen i Nordlændingefjerdingen, hvor der skulde være fire Thinglag, fordi
man ej anderledes kunde blive forligt1. Disse Fjerdinger kaldtes Austfirdinga-,
Rangæinga- eller Sunnlendinga-, Breid- eller Vestfirdinga-, og Nordlendinga- eller
Eyfirdinga-Fjerdingen. Hvert Thinglag kom til at indbefatte tre Godord eller
saa mange Bønder, som hørte til tre Hoved-Hov. De aarlige Thing for hvert
af disse Thinglag afholdtes om Vaaren, og kaldtes derfor Vaarthing; de skulde i
Regelen ikke vare længere end en Uge eller kortere end fire Dage. Ved dem
udnævnte Goderne, aldeles ligesom Herserne i Norge, hver tolv Dommere2. Det
stod imidlertid Enhver, som havde en Sag at paastevne, frit for at stevne den
enten til Vaarthinget eller til Althinget. Det sidste foretrak mange, naar de enten
frygtede Partiskhed ved Vaarthinget, eller naar Althinget var nærmere for Haanden
end dette. Althingsretten blev derfor saa overlæsset med Sager, at man ogsaa her
maatte gjøre en Forandring, idet man paa Althinget selv oprettede en Ret for
1 Se Hønsethores Saga, fornemmelig Cap. 14, og især Are Frodes Islændingabok, Cap. 5, af hvilket
hiint Cap. i Hønsethores Saga ligefrem er udskrevet. Som sin Hjemmelsmand nævner Are Ulfhedin
Lagmand (mellem 1108 og 1116); forresten var Thord Geile selv en Oldefader af Ares Farfader og Fosterfader
Geile. Aarsagen, hvorfor Nordfjerdingen deeltes i fire Thinglag, var den, at de, som boede nordøstenfor
Eyjafjord, ej vilde søge Thing der, lige saa lidt som de der boede vestenfor Skagafjord vilde søge Thing
ved denne.
2 Thingene vare: I Østfjerdingen: Sunnudals, Kidjafjelds og Skaftafjelds Thing; i Sydfjerdingen:
Rangaa eller Thingskaale-, Aarnes- og Kjalarnes-Thing; i Vestfjerdingen: Tveraa eller Thingnes, Thorsnes
og Thorskafjords-Thing; og i Nordfjerdingen: Hunavatns, Hegranes, Vadle og Thingø-Thing. — Hvorledes
Herserne i Norge udnævnte Dommere, se ovenfor B. II. S. 232.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
