Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 HA AKON JARL
satte det i sine Knæ, og red med det ud til Digranes til Skallagrims Høj, lod den
aabne, og lagde Bødvar ned ved Siden af Skallagrim, hvorefter Højen atter
tillukkedes. Medens han var tilstede ved denne Syssel, skal Sorgen saaledes have
bespændt ham, at hans Klæder revnede. Derpaa red han tilbage til Borg. Solen
var just ved at gaa ned: han lagde sig i sit Sænge-Aflukke, skød Lemmen for,
og tilbragte saaledes hele Natten, den følgende Dag, og Natten derefter, uden
at ville lukke op for sig, og uden at smage Mad eller Drikke: Ingen turde tale til
ham. Da lod Aasgerd sende et Iilbud vester til Hjardarholt efter sin Datter
Thor-gerd. Budet kom til hende noget over Middag. Hun begav sig strax paa Vejen,
red hele Natten, kom til Borg, og gik ind i Ildskaalen, hvor Aasgerd hilsede hende
og spurgte om hun havde spiist til Natverd. «Nej», svarede Thorgerd højt, saa
at hendes Fader inde i Aflukket kunde høre hende, «jeg har ingen Natverd faaet,
og vil ingen faa førend hos Freyja; jeg veed ikke bedre Raad end min Fader, og
vil ikke leve efter min Fader og Broder». Derpaa gik hun til Aflukket og sagde:
«Luk op, Fader, lad os fare den samme Vej begge». Egil drog Lemmen fra,
Thorgerd gik ind, lukkede atter efter sig, og lagde sig i den anden Sæng, som stod der.
«Det var smukt af dig, min Datter, at du vilde følge din Fader», sagde Egil; «du
har heri viist mig stor Kjærlighed; hvorledes kunde man ogsaa vænte, at jeg skulde
ville overleve denne Sorg?» Derpaa taug de en Stund. Da sagde Egil: «hvad er
det, tygger du paa noget?» «Jeg tygger paa Tang»1, svarede hun, «thi saa lider
det vel snarere med mig». «Er da det skadeligt?» spurgte han. «Ja meget»,
svarede hun; «vil du have noget?» «Ja hvorfor ikke?» svarede Egil. Kort efter bad
hun om at faa Drikke. «Det kommer af at spise Tang», sagde Egil; «desto mere
tørster man». «Maaske du ogsaa vil have noget at drikke», spurgte hun. Han
tog mod Hornet og drak store Drag. Da sagde Thorgerd: «nu har man skuffet
os, thi dette er Melk». Da bed Egil et stort Stykke ud af Hornet, og kastede det.
«Hvad skulle vi nu tage os for», sagde Thorgerd, «vor Beslutning er jo forspildt.
Men burde vi ikke nu leve saa længe, til du fik digtet et Arve-Kvæde efter Bødvar,
og jeg fik ristet det paa Kjevle: siden kunne vi jo altid dø, om det saa synes os:
jeg tror det varer længe, førend Thorstein digter noget Kvæde efter Bødvar, og
upassende var det, om der ikke holdtes Arveøl efter ham, skjønt jeg ikke tænker
paa at deeltage deri». «Det ser ikke ud til, at jeg nu skulde kunne digte», sagde
Egil, «men jeg kan jo forsøge». Og nu digtede han Kvadet Sunartorrek
(Sønne-tabet), et af de herligste fra hine Tider, der endnu er os opbevaret. Det begynder
saaledes:
1 Nemlig det Slags spiselige Tang, der paa Island kaldtes söl, og rimeligviis endnu paa flere Steder
i Norge har det samme Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
