Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EGIL SKALLAGRIMSS ØNS DØD
149
Egils Søn Thorstein arvede sin Faders Ejendomme, Godord og Indflydelse,
men han var en fredeligere Mand, der ikke skjøttede saa meget om at lade Sverdet
afgjøre enhver Trætte, men derimod forstod sig ypperligt paa Lov og Ret. Hans
personlige Anseelse var derfor ikke paa langt nær saa stor som Faderens.
Imidlertid vedblev hans Æt, eller de saakaldte Myramænds, at være en af de fornemste
paa Island, og fra Thorstein udledte mange af de senere Høvdinger deres Herkomst,
fornemmelig de senere saa mægtige Sturlunger1.
Borgarfjorden og dens Omegn synes mere end de øvrige Dele af Island at have
frembudt Tilhold for Fredløse, der ved deres Røverier foruroligede Egnen. Enkelte
af disse naaede endog en stor Navnkundighed for deres Tapperhed, Udholdenhed
og Troskab mod hinanden indbyrdes. Blandt dem fortjener især den forhen
nævnte Hørd Grimkellssøn at omtales. Dronning Gunnhilds Hevngjerrighed havde,
som vi have seet, nødt ham til at forlade Norge og tage sin Tilflugt til Harald
Jarl i Gautland. Her udmerkede han sig saaledes ved sin Tapperhed, at Jarlen
gav ham sin Datter Helga til Egte for at faa ham til at blive der i længere Tid.
Han blev ogsaa tilbage i alt henimod 14 Aar, medens hans Fostbroder Geir
allerede efter et Par Aars Forløb rejste hjem til Island over Norge, hvor har nær var
bleven dræbt af Dronning Gunnhilds Udsendinger. Endelig kom ogsaa Hørd
hjem med sin Hustru, et stort Følge og mange Rigdomme, opslog sin Bolig paa
Breidabolstad, og levede en Tidlang med megen Glands. Han lagde stedse an
paa at vise sig fredelig og forligelig. Desuagtet traf det sig saa uheldigt, at en af
hans Folk, et ondskabsfuldt Menneske, dræbte en i Nærheden boende Mands
unge Søn for en ringe Sag. Hørd tilbød strax hans Fader Selvdom og al mulig
Oprejsning, men denne, der ligeledes var trættekjær og ondskabsfuld, vilde ikke
høre om andet end at forfølge Sagen til det Yderste. Da kom der et saadant
Raseri over den ellers godmodige Hørd, at han strax dræbte Manden og satte
Ild paa hans Gaard, saa at den brandt op med alt hvad der var, hvoriblandt to
Kvinder, der ej vilde gaa ud. Dette blev naturligviis strax paaklaget af Hørds
Fiender og Misundere, og da ej engang hans egen Svoger vilde tage sig af hans
Sag, eller endog byde Bøder for ham, blev han dømt fredløs. Nu tyede han med
alle Sine til sin Fostbroder Geir paa Gaarden Botn, efter først at have opbrændt
sin Gaard paa Breidabolstad. Da Geir ikke kunde skaffe Føde til saa mange Men-
1 Thorsteins Born og Efterkommere omtales i Egils Saga, Cap. 82 og 90. Han oplevede
Christendommens Indførelse i Landet, og lod opføre en Kirke paa sin Gaard Borg. Hans Søn Skule, der fulgte ham
som Høvding paa Borg og Ættens Hoved, deel tog i Slaget ved S valdr Aar 1000, efter, som det synes, at
have været en Stund i Viking; han maa altsaa være fød før 980, rimeligviis omkring 975, og da han var
anden Søn, maa Thorsteins Giftermaal falde endnu tidligere. I Kristnisaga nævnes Thorstein blandt
Høvdingerne paa Island 981 eller 983.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
