- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
148

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148 HA AKON JARL

med Einar1. Da Thorstein Egilsson var bleven gift og Aasgerd, Egils Hustru, var
død, overlod han Gaarden Borg og sit Høvdingskab til Thorstein, og flyttede
selv til Mosfell, til sin Stifdatter Thordis, som han nu holdt meest af blandt alle
dem, der vare i Live. Imidlertid kom han dog endnu engang, fuldvæbnet og i
Spidsen for en stor Skare kampfærdige Svende, paa Althinget, for at staa sin
Søn bi i en Grændsetrætte, hvorved den mægtige Tunge-Odd havde taget
Modpartens Sag. At Tunge-Odd her kom til kort, var hvad man maatte vente.

Da Egil blev meget gammel, begyndte baade Syn og Hørelse at svigte ham,
men hans Aandsevner vare lige usvækkede, og han vedblev ved givne Lejligheder
at digte Smaa vers lige til sin Død. Da han nærmede sig sit 90de Aar, mistede
han Synet ganske. En Sommer, da hans Svigersøn Grim skulde til Althinget,
vilde han endelig være med. Grim syntes ikke derom, og bad sin Hustru Thordis
at lokke ud af den Gamle, hvad han havde i Sinde, thi han havde størst Moro
af at tale med hende. Hun spurgte ham nu, hvad han egentlig vilde paa Thinget.
«Det skal jeg sige dig», sagde han; «jeg vil tage de to Kister med, som Kong
Ædhel-stan gav mig; de ere fulde af engelske Sølvpenge; dem vil jeg strø ud paa
Lag-berget, naar der er som fleest Folk tilstede, og da skal jeg undres, om der ikke
baade vanker Puf og Stød, ja om ikke tilsidst hele Thingalmuen kommer op at
slaas». «Du har Ret», sagde Thordis, «dette vil blive kostelige Løjer, og vil mindes
saa længe Landet er beboet». Hun fortalte det nu til Grim, som naturligviis ikke
vilde tillade noget saadant, og Egil maatte blive hjemme, men var meget
misfornøjet. Strax efter rejste Thordis til Seters. Egil benyttede sig strax af hendes
Fraværelse til at byde to Trælle at sadle ham en Hest, da han, som han sagde,
vilde fare i Bad. De gjorde saa; han satte sig op, tog Sølvkisterne med sig, og red
ud af Tunet ned ad en Bakke, indtil man ej længer kunde se ham. Næste Morgen
saa man ham vanke om tilfods i et Holt østenfor Gaarden, ledende Hesten efter
sig. Han sagde at han havde dræbt Trællene, og skjult Kisterne, men hvor, fik
ingen at vide. Nogle hundrede Aar efter, og endnu allersidst for noget over
hundrede Aar siden har man fundet engelske Mynter fra hiin Tid ved Mosfell, hvilke
rimeligviis høre til Egils Skat. Han døde endnu samme Aars Høst, og blev af
Grim højlagt paa Tjaldanes med sine Vaaben og Klæder2.

1 Egils Saga Cap. 81.

2 Egils Saga Cap. 88. Om det Fund af Mynter, man 1722 har gjort i Nærheden af Mosfell, se P. E.
Mül-lers Sagabibliothek, 1ste B. S. 126. Saavidt vides, er det ikke oplyst, hvilke engelske Konger disse Mynter
tilhøre; vidste man det, vilde man deraf maaske nærmere kunne slutte sig til, naar Slaget paa Vinheden
fandt Sted, thi det var efter dette, at Ædhelstan forærede Egil Skallagrimssøn Pengene.

Om Tiden for Egils Død indeholder hans Saga ingen anden Oplysning, end at det var mod Slutningen
af Haakon Jarls Levetid, og medens han selv befandt sig i det 9de Tiaar, altsaa mellem 80 og 90 Aar. Det
maa saaledes have været omkring 991, som ovenfor anført (S. 94).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free